I denne uge starter U20 EM i Battipaglia, Italien, og her er Danmark repræsenteret med to hold. Hos pigerne skal Mila Razdorov Lyø og Clara Bang Skovsgaard i dag spille kvalifikation til turneringen på Lido Riviera Spineta. De skal i kamp to gange klokken 10.00 og 12.30 mod hold fra Slovakiet og Litauen.
Hos drengene er Asger Egenlund Due og Storm Lui Genet kvalificeret til hovedrunden i turneringen, og de skal derfor først spille i morgen, når kvalifikationskampene er færdigspillet.
Du kan følge med i U20-turneringen HER.
I næste uge gælder det U22-rækken i Madrid, Spanien, hvor der ligeledes er to danske hold repræsenteret. Også her skal Mila Razdorov Lyø i aktion – denne gang med makker Mille Maxwell Berthou i Main Draw. Hos drengene er Villads Lundby Andersen og Villads Flügge Napier også klar til Main Draw i Madrid.
Du kan følge med i U22-turneringen HER.
U18 EM lukker hele ballet den 17.-20. september i Izmir, Tyrkiet, hvor Mie Kjærsgaard Bertelsen og Maja Fjord Vestergaard skal forsøge at spille sig i Main Draw via kvalifikationsrunden op til turneringen. Det samme gælder for Julius Spile Hansen og Asger Egelund Due, der også skal gennem kvalifikationsrunden for deltagelse i hovedturneringen.
Du kan følge med i U18-turneringen HER.
Held og lykke til alle de danske hold!
