Arbejdet har haft fokus på at skabe flere relevante kamp – og træningsmiljøer for ungdomsspillere – samtidig med at der tages hensyn til spillernes trivsel, klubhverdag og de geografiske forskelle i dansk volleyball.
Nedenstående beskrives først de to nye initiativer, der skal testes af de kommende år og derefter processen der ligger til grund for beslutningen.
To nye initiativer
Model 1 – U19-landshold og Super Cup
U19-landsholdet styrkes gennem flere træningskampe mod ligahold i forbindelse med U19-landsholdets samlinger samt mulighed for deltagelse i Super Cuppen i de år, hvor det sportsligt vurderes hensigtsmæssigt.
Formålet er at øge niveauet og styrke sammenspillet på ungdomslandsholdet.
Model 2 – Pilotprojekt med regionalt talenthold
Der igangsættes et toårigt pilotprojekt med et regionalt talenthold i Midt- og Nordjylland.
Holdet vil primært bestå af U17-spillere suppleret med enkelte U20-spillere og deltage i 2. division.
Formålet er at give flere spillere adgang til kampe på et højere niveau og samtidig afprøve en anden model for talentudvikling i en dansk kontekst.
Perspektiver fremadrettet
De to initiativer markerer næste skridt i arbejdet med at styrke talentudviklingen yderligere i dansk volleyball. Erfaringerne fra pilotprojektet vil blive fulgt tæt og danne grundlag for eventuelle fremtidige tilpasninger og beslutninger.
Proces – fra idé til beslutning
Arbejdet med de nye tiltag er gennemført som en trinvis proces med inddragelse af både udvalg, klubber, trænere og en ekspertgruppe:
December 2025
Drøftelse i Landsholds- og Talentudviklingsudvalget i forbindelse med Final4 om mulighederne for talenthold og flere kampe til ungdomslandsholdsspillere.
Januar 2026
Spørgeskemaundersøgelse udsendes til alle klubber med ungdomskontaktpersoner samt trænere involveret i camps, talentcentre og ungdomslandshold.
Februar 2026
Ekspertgruppemøde med 17 deltagere udvalgt på baggrund af erfaring inden for ungdom, bredde og talentudvikling samt med fokus på geografisk repræsentation.
På ekspertgruppemødet blev:
- besvarelserne fra spørgeskemaet drøftet
- opbakningen til nye initiativer vurderet
- egne perspektiver og input til det videre arbejde fremlagt
Marts 2026
Administrationen udarbejder på baggrund af processen to konkrete modeller for talentudvikling.
Modellerne sendes i høring hos ekspertgruppen, hvor halvdelen af medlemmerne afgiver skriftlige input.
Fra analyse til konkrete modeller
På baggrund af den samlede proces har administrationen indstillet til både Turneringsudvalget samt Landsholds- og Talentudviklingsudvalget, at der arbejdes videre med to konkrete modeller, som begge har til formål at styrke udviklingen af unge spillere gennem flere og bedre kampe.
Denne indstilling er efterfølgende blevet godkendt af begge udvalg.
