Volleyball Danmark

Årets klub 2023 er rosenlund volley

Den 5. februar var vi en tur forbi Rosenlundhallen med en glædelig overraskelse til klubben under deres fastelavnsarrangement

Årets Klub 2023 Rosenlund Volley |

:


Mandag aften kunne vi sammen med Andelskassen overbringe nyheden til Rosenlund Volley om, at de er Årets Klub 2023!

Det er en udviklingsorienteret klub med medlemsfremgang, der har hold helt fra Ramasjang til en seniorafdeling med både kvinde-, herre- og mixhold. Det er en klub med hold på hele paletten.

I Rosenlund Volley er der skabt et dynamisk miljø, hvor alle fra klubbens Ramasjang-hold til seniorerne kan trives og udvikle deres færdigheder. Der er en masse passionerede trænere, ledere og forældre i klubben, og flere af dem er blevet fastholdt over en årelang indsats, som i høj grad skyldes den gode atmosfære i klubben.

Udviklingschef Christina Juhl fra Volleyball Danmark overraskede klubbens forperson, træner og resten af holdet sammen med centerdirektør Tom Dibbern fra Andelskassen på Frederikskaj i København. Her blev både titlen som Årets Klub overrakt sammen med en pengepræmie på 10.000 kr. til klubben fra Andelskassen.

Klubben sætter stort fokus på det sociale på de enkelte hold, men også på tværs af hold, alder og køn. Det kan være i form af fællesspisning og julehygge med de mindste, fastelavnshygge eller udenlandsture. Rosenlund Volley arbejder målrettet med volleyball i skolerne og skolestævner i nærmiljøet.

I front for klubben er forperson Joan Krogh, som arbejder meget strategisk på vegne af klubben. Hun modtog prisen sammen med træner og klubmand med stort “K” Morten Løgager.

Kæmpe tillykke til Rosenlund Volley med titlen som ÅRETS KLUB 2023!

Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med vores hovedpartner, Andelskassen, har mulighed for at uddele denne titel sammen med en fin pengepræmie.

Se vores video af overraskelsen og overrækkelsen her:

Del nyhed

LÆS OGSÅ