Klub

Her er Epson Danmark Årets Ildsjæl 2022: Heidi Hedegård Jørgensen

En ægte ildsjæl skal hyldes! Ved Dansk Volleyball Award den 4. februar i Aarhus, fik vi officielt uddelt titlen som Epson Danmark Årets ildsjæl 2022 til Heidi Hedegård Jørgensen fra Vestbjerg Volleyball.  Kommer man forbi Vestbjerg Volleyball, vil man næsten ikke kunne undgå at møde Årets Ildsjæl 2022, Heidi Hedegård Jørgensen. Heidi har gennem flere…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


En ægte ildsjæl skal hyldes! Ved Dansk Volleyball Award den 4. februar i Aarhus, fik vi officielt uddelt titlen som Epson Danmark Årets ildsjæl 2022 til Heidi Hedegård Jørgensen fra Vestbjerg Volleyball. 

Kommer man forbi Vestbjerg Volleyball, vil man næsten ikke kunne undgå at møde Årets Ildsjæl 2022, Heidi Hedegård Jørgensen. Heidi har gennem flere år været træner for flere hold i klubben og der derfor at finde i hallen flere gange om ugen. Hendes glæde ved volleyball smitter af på de spillere hun er sammen med, og hun gør alt for, at de skal få en god oplevelse med sporten. Derfor ser vi hende også til stævner i weekenden, også gerne med overnatning, så spillerne oplever fællesskabet og det sociale ved at være volleyballspiller

Men det er ikke kun på træningsbanen, at Heidi er aktiv, også i klubbens bestyrelse er hun en drivende kraft og byder også gerne ind på aktiviteter for hele idrætsforeningen.

På den lokale skole er hun også kendt, hvor hun har etableret et godt samarbejde og flere gange har lavet volleyballforløb for skolens elever.

Klubben har været udfordret i forhold til corona og halbyggeri, men det har ikke stoppet arbejdet i klubben for årets ildsjæl. Under corona var Heidi rundt med bolde til spillerne og lavede træningsprogrammer, så de ikke skulle kede sig. Da de ikke kunne komme i hallen under ombygningen, trænede de først udendørs, og da det blev for koldt etablerede Heidi gode samarbejder med andre lokale klubber. Trods disse udfordringer har klubben ikke mistet medlemmer, men øget medlemstallet, hvilket vi kan takke årets ildsjæl for.

Heidi nyder at udvikle spillere og er lige nu ved at udvikle en hjælpetræneruddannelse, så hendes ældste spillere kan blive gode hjælpetrænere. Dette er også til stor gavn for hele Volleyball Nordjylland, da alle får buddet om at være en del af uddannelsen. 

Også udenfor klubbens lokalområde er vores ildsjæl aktiv, da hun står for planlægning af områdets kids- og teenturnering.

Heidi Hedegaard Jørgensen er i den grad en gevinst for hele foreningen og for udvikling af volleyball i Nord, og gør sig derfor fuldt fortjent til titlen som Epson Danmark Årets ildsjæl 2022 og præmien – en Epson Smart minilaserprojektor.

Se med i videoen her, hvor Heidi bliver overrasket med titlen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ