Før stævnet
- Få tilkendegivelser fra dine spillere om de vil med
- Tilmeld holdene til kids- og teenstævner i nedenstående. Du skal være oprettet som bruger for at tilmelde hold til stævner.
Under stævnet
- Når du ankommer i hallen, hvor stævnet afholdes, skal du melde dig til de stævneansvarlige (dommerbordet). Så ved de, at du er kommet med dit hold
- Saml holdet inkl. forældre og fortæl holdet, hvad fokuspunkterne er for kampene – f.eks. Hvor mange befriere kan vi lave? Hvor mange stående smash laver vi? Hvor langt bagfra i banen vil vi gerne øve os på at serve osv….
- Til (næsten) alle stævner mødes trænerne inden kampene går i gang. Her orienteres bl.a. om regler, og du har mulighed for at stille spørgsmål. Deltag i dette møde, så får du også hilst på de andre trænere, inden I går i gang. Det er en rigtig god måde at starte dagen op på, og inkluderer alle de nye på en fin måde
- Skal I spille mod et hold med en ny træner eller en uerfaren forælder som coach, så præsenter dig før kampen og vær åben, positiv og klar med råd og vejledning
- Som træner er det dit ansvar, at forældre der er med til kampe, opholder sig på tilskuerplads/stolerækker udenfor banen, det skaber det bedste mestringsmiljø for børnene
- På level 0-1 er det en god ide at tage en snak med modstanderens træner før kampen og fortælle om, der er specielle forhold for nogen af dine spillere, og hvordan du vil dømme dem døde. Respekter at den anden træner har en anden linje, men stå samtidig fast ved din egen
Efter stævnet
- Snak med spillerne om hvordan det er gået med holdets fokuspunkter. Huskede de at strække armene i baggerslaget/kastet? Osv.