Priserne der gives er:
Nedenfor har vi samlet nogle eksempler på, hvilke kriterier der kunne være for at nominere en klub eller ildsjæl. Det kunne også være noget helt andet, der kendetegner den person eller klub, som løber med titlen. Alle ildsjæle og klubber – uanset størrelse og medlemstal – har mulighed for at blive kåret.
Andelskassen Årets Klub
Gives til en klub, som i det forgangne år har markeret sig positivt i arbejdet med volleyball eller beachvolleyball. Det kan være ved at:
- Have gjort sig bemærket ved særlige initiativer, der styrker lokalområdet
- Have været involveret i projekter sideløbende med de traditionelle trænings- og turneringsudbud. Det kan være fokus på rekruttering og fastholdelse, fokus på træningskultur eller lignende
- Have et særligt, stærkt tilbud til sine medlemmer
- Have gennemført ekstraordinære tiltag såsom integrationsprojekter, skolesamarbejde, særlige tiltag osv.
- Have udbudt uddannelsestilbud til trænere, ledere, spillere m.m.
Andelskassen årets ildsjæl
Gives til en person, der via sit arbejde og indsats har sat et særligt positivt præg på klubben. Det kan være ved at:
- Være klubperson med stort ‘K’ og gå forrest, når det hårde læs skal trækkes
- Sørge for et godt socialt klubliv med forskellige aktiviteter
- Arbejde med projekter, der styrker rekruttering og/eller fastholdelse
- Have taget et langt, sejt træk i arbejdet med klubudvikling
- Være visionær og nytænkende og dermed skabe nye muligheder for klubben