Øvelsesbanken

Smash mod håndboldmål med målmand

Øve sig i at kontrollere og placere sine smash samt øve timingen til bolden og smashtilløbet

Beskrivelse

Et håndboldmål placeres på den ene side af nettet. Spiller et står på pos. 4 og kaster bolden ind til spiller 2, der står på pos. 3. Spiller 2 hæver holden til spiller 1, der smasher mod håndboldmålet. Spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave markforsvar på den smashede bold. Scorer spiller 1 mål eller kan spiller 3 ikke lave et markforsvar, som lander på banen, så ”vinder spiller 1 og må smashe igen. Laver spiller 3 et markforsvar, som lander på banen (og over nethøjde), så vinder spiller 3 og skal skifte med spiller 1. Spiller 2 skiftes ud efter eksempelvis 10 hævninger.

Formål:
– Øve sig i at kontrollere og placere sine smash
– Øve timingen til bolden og smashtilløbet

Variation:
Niveau 1: Spiller 2 laver en kastehævning. 2 håndboldmål placeres ved siden af hinanden og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at gribe bolden, når der smashes
Niveau 2: Spiller 2 laver en kastehævning og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave et markforsvar når der smashes
Niveau 3: Spiller 2 hæver bolden med finger- eller baggerslag og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave et markforsvar, som lander på banen når der smashes

Udstyr/rekvisitter:
1 bold pr. 3 deltagere
1 håndboldmål (alternativt 2 kegler til at afgrænse “målet”)