Et håndboldmål placeres på den ene side af nettet. Spiller et står på pos. 4 og kaster bolden ind til spiller 2, der står på pos. 3\. Spiller 2 hæver holden til spiller 1, der smasher mod håndboldmålet. Spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave markforsvar på den smashede bold. Scorer spiller 1 mål eller kan spiller 3 ikke lave et markforsvar, som lander på banen, så ”vinder spiller 1 og må smashe igen. Laver spiller 3 et markforsvar, som lander på banen (og over nethøjde), så vinder spiller 3 og skal skifte med spiller 1\. Spiller 2 skiftes ud efter eksempelvis 10 hævninger.
Formål:
– Øve sig i at kontrollere og placere sine smash
– Øve timingen til bolden og smashtilløbet
Variation:
Niveau 1: Spiller 2 laver en kastehævning. 2 håndboldmål placeres ved siden af hinanden og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at gribe bolden, når der smashes
Niveau 2: Spiller 2 laver en kastehævning og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave et markforsvar når der smashes
Niveau 3: Spiller 2 hæver bolden med finger- eller baggerslag og spiller 3 (målmanden) skal forsøge at lave et markforsvar, som lander på banen når der smashes
Udstyr/rekvisitter:
– 1 bold pr. 3 deltagere
– 1 håndboldmål (alternativt 2 kegler til at afgrænse “målet”)