Øvelsesbanken

Servepræcision

Øve sig i at serve præcist og efter et mål både kort og langt

Beskrivelse

Spillerne tager en bold hver. Øvelsen er individuel, og alle konkurrerer mod alle. Træneren placerer fire måtter på en banehalvdel, én måtte i hvert hjørne. Spillerne stiller sig bag baglinjen, og server efter de 4 måtter på modsatte side. Spillerne får 1 point for at ramme en måtte. Den spiller der f.eks. først får 8 point har vundet.

Formål:
– Øve sig i at serve kort og langt
– Øve sig i at serve præcist og efter et mål

Variation:
Niveau 1: Spillerne laver underhåndsserv, og må gerne stå bag baglinjen tilhørende kidsvolleybanen.
Niveau 2: Spillerne laver overhåndsserv, og må gerne stå bag baglinjen tilhørende kidsvolleybanen.
Niveau 3: Spillerne laver overhåndsserv og skal stå bag volleyballbanens baglinje.

Udstyr/rekvisitter:
– Masser af bolde
– Små eller større måtter, hulahopringe e.l.