Øvelsesbanken

Servegevinsten

Få et legende og konkurrerende element ind i en serveøvelse

Beskrivelse

Spillerne går sammen 2 og 2\. Spiller 1 skal serve hen til spiller 2, som placerer sig på numsen på den modsatte side. Spillerne bestemmer selv, hvor de sætter sig på banen. Spiller 1 skal prøve at ramme spiller 2, som skal gribe bolden. Spiller 2 skal have numsen i gulvet, når personen griber bolden. Hvis dette lykkedes får parret 1 point. Spillerne skal skiftes med at serve. Det par der f.eks. først får 6 point vinder.

Formål:
– Øve præcisionen i serven
– Få et legende og konkurrerende element ind i en serveøvelse

Variation:
Niveau 1: Spillerne skal serve underhåndsserv. Når bolden skal gribes må man gerne løfte numsen fra gulvet.
Niveau 2: Spillerne skal serve overhåndsserv. Når bolden gribes må man gerne løfte numsen fra gulvet.
Niveau 3: Spillerne skal serve overhåndsserv. Når bolden gribes må numsen ikke løftes fra gulvet.

Udstyr/rekvisitter:
– 1 bold pr. par