Øvelsesbanken

Rundt om nettet

Få pulsen op, samtidig med at spillerne øver baggerslag samt bringe et konkurrenceelement ind i en teknik øvelse

Beskrivelse

6-8 spillere står fordelt på hver sin side af nettet, med 3-4 spillere på hver side. Der står én spiller på banen, og de resterende spillere står i en række ved baglinjen. Så snart én spiller har returneret bolden med baggerslag, skal spilleren løbe over i rækken på den anden banehalvdel. Så snart spilleren på banen er løbet, overtages pladsen af en af spillerne i rækken ved baglinjen. Man kan evt. lave en regel med at bolden må ramme jorden én gang eller at der laves kast istedet for volleyball slag.

Øvelsen i videoen laves i niveau 3.

Formål:
· Få pulsen op, samtidig med at spillerne øver baggerslag
· Bringe et konkurrenceelement ind i en teknik øvelse

Variation:
Niveau 1: Spillerne må kun spille baggerslagskast
Niveau 2: Spillerne griber bolden, kaster den op til sig selv, og spiller baggerslag over
Niveau 3: Spillerne må kun spille baggerslag

Øvelsen kræver:
Banen: Kan laves på enten en Kidsvolley bane eller en almindelig volleyball bane