Level 3 er et spil på vej væk fra gribe- og kastspillene og kommer til at ligne mere det almindelige volleyballspil. Der er 3-5 spillere dog max 4 spillere på banen.
- Spilleren på pos. 1 server underhånd fra den afstand til nettet, som spilleren kan. 3. serv skal være bag baglinjen, og må være en overhånd/springserv. Roter efter tre server af samme spiller
- Bolden modtages med et volleyballslag, som gribes af en medspiller, der efterfølgende laver en gribe-kaste hævning
- Der skal spilles 3 gange
- 1. berøring: Volleyballslag, 2. berøring: Grib og kast til medspiller, 3. berøring: Volleyballslag over nettet
- Der spilles running score til 25 point
Se reglerne her: https://volleyball.dk/spilleregler/#kidsvolley
Opstilling
Ved 4 spillere på banen:
Rombeform
Ved 3 spillere på banen:
Trekant
Intentionerne:
På Level 3 er det slut med rotationsspillet. Spillet får flere og flere kendetegn fra almindelig volleyball. Det væsentlige ved level 3 er, at 2. bolden skal gribes, og der skal spilles 3 gange.