En spiller 1 står på pos. 3 klar til at blokere på den ene side af nettet. De andre spillere står på modsatte side af nettet. En spiller står med en boldvogn og klar til at spille ind til spilleren på hæverpositionen. De sidste spillere står ved pos. 4 og pos. 2.
Hæveren spiller en bold med et fingerslag, enten forover til spilleren på pos. 4, eller bagover til spilleren på pos. 2 som smasher til bolden. Spilleren på den anden side af nettet skal reagere på hævningen, og nå ud og blokere det smash som kommer.
Når spiller 1 har blokeret ca. 8 gange, roteres der én plads.
Øvelsen kan varieres i niveau, så der laves f.eks. kastehævning eller spillerne som smasher laver stående smash.
Formål:
– Øve sig i at være stabil i armene og føre hænderne over nettet
– Øve sig i at være i den rigtige afstand til nettet, og hoppe lige op og ned, med en god balance
– Øve sig i at læse hæveren, så man ved hvilken vej man skal bevæge sig i blokaden
Variation:
Niveau 1: Spiller 3 laver en kastehævning, spiller 4 og 5 griber bolden, og spiller 1 laver en blokmarkering ud for bolden.
Niveau 2: Spiller 3 laver en kastehævning, spiller 4 og 5 står på jorden og smasher til bolden, og spiller 1 forsøger at blokere.
Niveau 3: Spiller 3 laver en hævning med fingerslag, spiller 4 og 5 hopper og smasher til bolden, og spiller 1 forsøger at blokere.