Spiller 1 og 2 står på den ene side af nettet og er klar til henholdsvis at hæve og smashe til bolden. Spiller 3 og placerer sig ved pos. 1 (eller 5), og er klar til at spille forsvar. Spiller 4 står på samme side af nettet og er klar til at hæve bolden.
Spiller 1 kaster bolden op til spiller 2, som hæver bolden, og spiller 1 smasher bolden over nettet. Spiller 3 forsøger at spille forsvar og spiller 4 forsøger at hæve bolden, som spiller 3 skal gribe. Hvis spiller 3 og 4 kan spille forsvar, hæve og gribe får de 1 point. Hvis dette ikke lykkedes får spiller 1 og 2 1 point. Der spilles til 10 point, og herefter roteres én plads.
Formål:
Øve sig i at stå i den rigtige forsvarsposition, så man er klar til at bevæge sig hurtigt
Øve sig i at læse bolden, og bevæge sig hurtigt til bolden
Variation:
Niveau 1: Spiller 1 kaster bolden til spiller 2, som laver en kastehævning. Spiller 1 laver et stående smash eller lob over nettet, som spiller 3 skal forsøge at gribe. Spiller 3 griber bolden, og kaster bolden med baggerslagskast til spiller 4, som laver en kastehævning, som spiller 3 skal gribe.
Niveau 2: Spiller 1 kaster bolden til spiller 2, som laver en hævning med fingerslag. Spiller 1 laver et stående smash eller lob over nettet, som spiller 3 skal forsøge at spille forsvar på med et volleyslag. Spiller 3 spiller bolden op til spiller 4, som laver en kastehævning, som spiller 3 skal gribe.
Niveau 3: Spiller 1 kaster bolden til spiller 2, som laver en hævning med fingerslag. Spiller 1 laver smashtilløb, hopper og smasher eller lobber bolden over nettet. Spiller 3 forsøger at spille forsvar med et volleyslag. Spiller 3 spiller bolden op til spiller 4, som laver en hævning med fingerslag, som spiller 3 skal gribe.