Øvelsesbanken

Bikuben

Øvelse med fokus på hævninger tæt på nettet

Beskrivelse

2-6 spillere 

Der står en kø af spillere ved hver antenne (kø A og kø B). På midten af banen langs nettet tegnes en to meter zone, som er bikuben – her skal ”biernes” arbejde udføres og boldene hæves.  

NiveauAlle
FormålHævning tæt på nettet
FokuspunkterHav benet tættest på nettet forrest i hævningen. Hav momentum fremad i hævningen, så bevægelsen fortsættes efter endt hævning. 
Udstyr, rekvisitter e.l.1 bold

Udførelse:

  • Bolden kastes i gang af den første spiller i kø B
  • Den første spiller i kø A, løber ind i bikuben modtager bolden til sig selv og efterfølgende hæver bolden lige op inde i bikuben
  • Derefter løber den første spillere fra kø B ind i bikuben og modtager bolden til sig selv og spiller bolden lige op inde i bikuben
  • Efter de to berøringer løber man tilbage i modsatte kø. 

Variation: 

  • Øvelsen kan både laves med fingerslag og baggerslag, som anden berøring. 

For at gøre øvelsen lettere kan første berøring gribes i stedet for at lave et volleyslag.