Øvelsesbanken

Badminton

Øve sig i at fighte og løbe efter alle bolde samt øve sig i at placere sine baggerslag

Beskrivelse

Spillerne deles i 2 hold med 3-6 spillere pr. hold. Der står 2 personer fra hvert hold inde på banen, resten af spillerne står i en række ved baglinjen, og er klar til at komme ind. Hvert hold har 2 berøringer, og spillerne må kun lave baggerslag. Den person der spiller bolden over nettet, erstattes af en af de personer fra holdet der står ved baglinjen. Det gælder om at udspille det andet hold. Træneren kaster bolden i spil, og bolden skal kastes til det hold der tabte den foregående bold. Der spilles med point, og træneren bestemmer hvor mange point der spilles til.

Formål:
· Øve sig i at fighte og løbe efter alle bolde
· Øve sig i at placere sine baggerslag

Variation:
Niveau 1: Spillerne må kun lave baggerslagskast, og bolden må røre jorden én gang når bolden er på ens banehalvdel.
Niveau 2: Spillerne må kun lave baggerslag, og bolden må røre jorden én gang når bolden er på ens banehalvdel.
Niveau 3: Spillerne må kun lave baggerslag.

Øvelsen kræver:
Banen: 1 bold pr. bane