Sommerstemning, spænding og samarbejde
beachvolleyball
Leder du efter en ny klub?
beachvolleyball: sommerstemning, spænding og samarbejde
Beachvolleyball er en fed sport med spænding, samarbejde og masser af bevægelse. Her har vi en helt særlig stemning, hvor den afslappede beach-vibe møder sjov konkurrence på banen i en perfekt kombination, der tiltrækker flere og flere til sporten.
Mange kender nok beachvolleyball fra en hyggelig sommerdag på stranden, men vidste du, at man faktisk kan gå til beachvolleyball i klubber rundt omkring i hele landet? Vi har flere beachvolleyballklubber, som tilbyder ugentlige træninger på forskellige niveauer, mens mange volleyballklubber også er begyndt at arrangere faste sommertræninger i sandet, når indendørssæsonen er slut. Faktisk kan man i Aarhus, Odense og København tilmed spille beachvolleyball året rundt takket være indendørs sandhaller – så nu er den barske nordiske vinter ingen undskyldning for at hoppe rundt i sandet hele året!
Man kan spille beachvolleyball på alle niveauer og i alle aldersgrupper. Mange klubber tilbyder intro- og/eller mixhold, hvor man som nybegynder kan starte helt op til elitehold for klubbens allerbedste spillere. Har man mod på at konkurrere kan man hele sommeren over dyste med på Danish Beachvolley Tour, hvor det ligeledes er muligt at spille med i rækker i bredden til eliten.
Mens volleyball spilles med 6 personer på banen, er man i beachvolleyball oftest kun 2, hvilket skaber en fed makkerskabsdynamik. Samtidig bliver man en del af et større og voksende beachvolleyball community, hvor fællesskab og hygge er i højsædet.
Lyder beachvolleyball som noget for dig? Så pak solcreme og solbriller i tasken og kom ud i sandet!
5 gode grunde til at gå til beachvolleyball
- Sund motion med smil på læben
- Udendørssport (ofte) med sommer og sol
- Turneringer hele året rundt
- Nemt og billigt at starte op – ingen dyre udstyrspakker
- Et stærkt sammenhold og unikt fællesskab
Ny spiller
Har du ingen eller minimal kendskab til beachvolleyball? Ingen problem – det er nemlig meget let at komme i gang med at spille! Hop ind på siden her, hvor vi har samlet ALT du skal vide før du starter.
træner
Er du – eller ønsker du at blive – beachvolleyballtræner? Få inspiration til nye træningsøvelser, få styr på reglerne, læs mere om uddannelsesmuligheder og meget mere.
klub
Mangler I inspiration til, hvordan I kan tiltrække nye medlemmer, styrke frivilligheden eller uddanne jeres trænere? Dyk ned i vores mange ressourcer og værktøjer.
Dyst med hele sommeren
Danish Beachvolley Tour
Vil du starte til beachvolleyball?
FEDT! Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fantastiske sport. Du kan starte til beachvolleyball i forskellige klubber rundt omkring i landet. Gi’ os et ring eller send en mail, så finder vi den helt rigtige klub til dig.