Fysisk og psykisk skadede soldater kæmpede side om side i siddende volleyball, da Lavia for 11. gang afviklede Copenhagen Sit Cup. Se indslag fra turneringen.
”Jeg mangler min højre fod.”
Dennis Dencker fik sprængt sin fod af under mission i Afghanistan for det danske Forsvar. Han trådte på en IED, improviseret sprængladning, og fik efterfølgende amputeret sin højre fod.
”Jeg gjorde mig mange tanker om, hvilken idræt jeg kunne lave, efter jeg var kommet til skade. Kunne jeg overhovedet gå igen?” siger Dennis Dencker.
Det kan han. Og i weekenden spillede han sammen med andre skadede soldater og siddende volleyballspillere fra fem nationer den 11. Copenhagen Sit Cup i Grøndal MultiCenter i København.
Dennis Dencker har tidligere spillet fodbold, men ulykken umuliggjorde spillet md læderbolden.
”Jeg er højrebenet, og mit venstreben er forholdsvis koldt, så jeg fandt lynhurtigt ud af, at det skulle være en anden sport. Jeg begyndte at spille siddende volleyball, og det var super dejligt at komme i gang med en holdsport igen,” siger han.
”Det har givet mig rigtig meget. I volleyball skal man tænke på hele holdet, og det har været rigtig dejligt at komme ud og spille i Lavia og møde nogle andre mennesker end kun dem fra Forsvaret, ”siger Dennis Dencker.
Artiklen fortsættes under videoen…
Interview: Jakob Wärme Lykke. Redigeret og speaket af Casper Ahlehoff Hansen.
Ny social kontekst gavner rehabiliteringen
Copenhagen Sit Cup er i år en realitet gennem et tæt samarbejde mellem Lavia og det danske Forsvars projekt for skadede soldater. Derfor var der også inviteret tre hold bestående af krigsveteraner fra Danmark, Tyskland og Holland til turneringen.
”De skadede veteraner oplever lige pludselig at blive en del af et nyt fælleskab, som ikke kun handler om det militære, men også kan give dem en ny, social kontekst at træde ind i. Det er rigtig gavnligt i forhold til den rehabiliteringsproces, mange af dem er i gang med,” siger Nicklas Bjaaland, projektleder i Forsvaret.
En af de krigsveteraner, der har glæde af at spille siddende volleyball, er Michael Willadsen. Han lider af posttraumatisk stresssyndrom og lader sig ikke stoppe af, at der pt. kun er en klub i Danmark, Lavia i København, hvor man kan spille siddende volleyball.
”Jeg kører gerne 256 km for at spille siddende volleyball, da jeg bor ovre på vestkysten. Det er super fedt at prøve at spille volleyball. Jeg elsker det og kunne finde på at lave noget andet,” siger Michael Willadsen.
Der er en helt central del, der trækker i at spille siddende volleyball:
”Samvær og forståelse for, hvis jeg har det skidt. Jeg spiller sammen med nogen, som har nogle af de samme problemer, som jeg har i hverdagen. Når man lider af PTSD, kan man ofte godt blive trukket ned, hvis der er dårlig moral. Men der er altid nogle fysisk skadede, som er gode til at muntre en op,” siger han.
Siddende volleyball fungerer for såvel amputerede som for ikke- amputerede. Siddende volleyball spilles ved, at man sidder seks deltagere på hver side af nettet. Der spilles efter regler fra almindelig stående volleyball med enkelte undtagelser: Man skal sidde med bagdelen på gulvet, og nettet er 1,15 meter højt.
”Hvis der er stående spillere, som er dønærgerlige over, at de ikke kan spille mere, fordi de er blevet skadet, så findes der et alternativ. Man får rørt sig og får sved på panden. Alle teknikker med grundslag og teknikker kan man føre direkte over i siddende volleyball,” siger Søren Sørensen, formand i Lavia.
Se mere om siddende volleyball og Lavia på deres Facebook side her.
