Her er den endelige trup der skal i kamp, når det danske kvindelandshold spiller deres to EM-kvalifikationskampe mod Ungarn og Belgien den 17. og 28. august.
Den endelige herretrup er også udtaget, og ligesom kvinderne skal herrelandsholdet også i kamp i august måned. De spiller kvalifikation til Eurovolley 2026 ude mod Ungarn den 17. august, men de tager imod Tyrkiet på hjemmebane i Lillebæltshallerne den 25. august klokken 16.00.
Derudover spiller holdet også Nordic Cup Varde, hvor Sverige, Norge og England lægger vejen forbi Helle Hallen den 8. – 10. august. Her spiller alle hold mod alle, hvorefter der findes en samlet vinder.
Som opvarmning til EM-kvalkampen på hjemmebane spiller herrelandsholdet også en intern træningskamp “Red vs. White” i Lillebæltshallen den 21. august.
DU kan købe billetter til alle kampene på boldbillet.dk.
Der er dermed rig mulighed for at opleve de to landshold i løbet af den næste måneds tid på hjemmebane i Danmark.