Vi glæder os til de spændende kampe med hold fra hele Danmark og håber nye bekendtskaber opstår. Vi er meget optaget af at skabe en atmosfære af fællesskab, hvor spillerne interagere med hinanden og deler den fede oplevelsen sammen. Festivalstemningen skulle meget gerne skabe et miljø med glæde og trivsel samt skabe sjove og mindeværdige øjeblikke, som deltagerne kan se tilbage på.
Vi håber vi har skabt de rigtige rammer til dette, når vi byder velkommen til fællesdans, volleyball i UV-lys med DJ samt alle vores sjove aktiviteter som Photo Booth, fotovæg af holdbilleder, Lykkehjulet og ikke mindst et kæmpe fælles kagebord, hvor vi samler alle vores deltagere under turneringen for at holde en fælles kagepause.
Tak til vores partner Andelskassen, vores frivillige i Vejle Ungdomsvolley og ØSVN samt Vejle Kommune, der får det hele til at spille.
”At kunne samle næsten 700 børn, unge og frivillige til et arrangement med både sportslige og festlige oplevelser siger meget om hvorfor foreningsarbejdet er så vigtigt”, udtaler Randi Fechtenburg, som er arrangør af Pokalfestivalen.