Beachvolleyball landshold

Optakt: Nu repræsenterer kvindelandsholdet Danmark ved Nations Cup

Tirsdag eftermiddag tager kvindelandsholdet hul på Nations Cup. Norge lægger baner til turneringen, hvor Danmark indleder jagten på en billet til De Olympiske Lege i 2024.  I morgen går det danske kvindelandshold på banen ved Nations Cup i Lillesand i Norge. Danmark er endt i pulje A, hvor de to duoer skal i aktion mod…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


Tirsdag eftermiddag tager kvindelandsholdet hul på Nations Cup. Norge lægger baner til turneringen, hvor Danmark indleder jagten på en billet til De Olympiske Lege i 2024. 

I morgen går det danske kvindelandshold på banen ved Nations Cup i Lillesand i Norge. Danmark er endt i pulje A, hvor de to duoer skal i aktion mod Tyskland, Tyrkiet og værterne fra Norge. 

Allerede i begyndelse af maj blev truppen til Danmarks kampe offentliggjort, og der er altså tale om en trup, der indebærer masser af rutine og nye talenter. Landstræner, Martin Olesen, har sammensat de stærkeste duoer, der skal sikre Danmark en OL-billet. Første danske par er Pia Hove og Astrid Mellmølle, der ifølge landstræneren vil komplimentere hinanden rigtig godt på banen:

– ”Astrid og Pia spiller ikke i et normalt makkerskab, men begge spillere har kvaliteter, som jeg forudser, at vi kan få brug for til kampene ved Nations Cup. Udover de åbenlyse tekniske og fysiske evner, har de begge en meget naturlig tilgang til den opgave, det er at vinde point. I beachvolley kan man hurtigt blive fanget i et uønsket skakspil, hvor man fokuserer for meget på at kende modstanderens næste træk i deres blok/forsvar. Astrids aggressive spillestil og Pias ro og rutine bliver forhåbentlig opskriften på at stresse vores modstandere og ikke os selv,” fortæller Martin. 

Danmark stiller også med stjerneduoen Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard, der sikrede sig en sølvmedalje ved U22 EM sidste år, og en 9. plads ved Europamesterskaberne i München. Det faste makkerpar har dog været hårdt ramt af skader siden EM-deltagelsen, men nu er de to unge talenter tilbage i sandet for Danmark: 

– ”Clara og Sofia har gennem vinteren og foråret brugt mange timer på at blive kvit med hver deres skulderskade. I den periode har vi udnyttet tiden til specifikke fysiske indsatsområder samtidig med, at vi har bygget videre på deres systemer – især i sideout,” fortæller landstræneren og fortsætter afsluttende:

– ”Clara og Sofia har forberedt sig længe på at være kampklar til netop dette stævne, og vi har været meget opmærksomme på at spille en masse træningskampe, hvor vi har været i fuld kontrol over mængden og typen af angreb/serv, så deres skuldre har kunnet følge med i et sundt tempo.”

 Danmark indleder turneringen tirsdag eftermiddag, når holdene skal i aktion mod værterne fra Norge som de første. 

Danmarks kamprogram:

Tirsdag den 6. juni.

15:00: Hove/Mellmølle (DEN) vs Garder/Lunde (NOR)
16:00: Windeleff/Bisgaard (DEN) vs Helland-Hansen/Olimstad (NOR)

Få overblikket over hele turneringen og Danmarks resultater her

Del nyhed

LÆS OGSÅ