Pia Hove er ny ambassadør i Volleyball Danmark

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan præsentere Pia Hove som ny ambassadør i Volleyball Danmark i ”Plads til alle – Brug for alle” projektet, som du kan læse om her. Holte IF, Bayer Leverkusen, USC Münster, Castello del Maia, Santeramo og Lyngby Volley er nogle af de klubber, som igennem årene har…

:


Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan præsentere Pia Hove som ny ambassadør i Volleyball Danmark i ”Plads til alle – Brug for alle” projektet, som du kan læse om her.

Holte IF, Bayer Leverkusen, USC Münster, Castello del Maia, Santeramo og Lyngby Volley er nogle af de klubber, som igennem årene har haft Pia Hove på holdkortet og hun er stadig aktiv på den danske beachvolley-scene, hvor hun i 2022 vandt endnu et danmarksmesterskab sammen med Charlotte Krøyer.

Pia har en lang og glorværdig karriere, og er på mange måder en rollemodel for den nye generation, og derfor en fantastisk ambassadør for Volleyball Danmark.

Ambassadørkorpset vil bestå af tidligere profilerede spillere, der skal være med til at løfte og forstærke vores fantastiske sport udadtil, blandt andet ved arrangementer, i ”Hjertenetværket” samt andre arrangementer i relation til ”Plads til alle – Brug for alle”. Ambassadørholdet består af Mads Ditlevsen og Pia Hove.

Den nyslåede ambassadør fortæller om rollen: 

– ”Jeg vil rigtig gerne være med til at styrke mulighederne for både volleyball og beachvolleyball, og som ambassadør får jeg mulighed for at være med på sidelinjen, og påvirke fællesskabet i den positive retning – og at jeg samtidig kan gøre en forskel for børn/unge som direkte eller indirekte er interesseret i vores sport, det kan jeg kun være stolt af” 

Direktør i Volleyball Danmark, Jesper Jørgensen sætter ord på den nye ambassadør:  

”Med Pia som ny ambassadør, så tror vi på, at vi yderligere kan vise blandt andet unge mennesker i og uden for sporten, hvad det vil sige at være en del af en sport, hvor fællesskab er en vigtig værdi og medspiller.

Jeg er sikker på, at Pia kommer til at bidrage positivt til at flere får øjnene op for, hvad sporten kan tilbyde i forhold til fællesskab gennem stærke sociale initiativer.

Volleyball Danmark skal forene og forstærke rammerne omkring volleyball og beachvolleyball, og det glæder jeg mig over at Pia fortsat bliver en aktiv bidragsyder til, nu også som Ambassadør”.

Velkommen Pia!

finale2022 Women 1016 

Del nyhed

LÆS OGSÅ