Guld til Danmark

Det danske U17-landshold har netop slået Sverige i en direkte naboduel og hiver dermed guld hjem til Danmark ved årets NEVZA-turnering i Ikast.  Der lå pres på de danske U17-landshold, da de mandag mødte ind til den nordeuropæiske NEVZA-turnering. Sidste blev det nemlig til en guld- og sølvmedalje, da flere af Nordeuropas unge volleyballstjerner gæstede Sportscenter…

| Foto: Hamistolen Sports Photography

:


Det danske U17-landshold har netop slået Sverige i en direkte naboduel og hiver dermed guld hjem til Danmark ved årets NEVZA-turnering i Ikast. 

Der lå pres på de danske U17-landshold, da de mandag mødte ind til den nordeuropæiske NEVZA-turnering. Sidste blev det nemlig til en guld- og sølvmedalje, da flere af Nordeuropas unge volleyballstjerner gæstede Sportscenter Ikast i efterårsferien. For årets U17 piger blev de nordiske naboer dog for stor en opgave, og trods en stærk indsats med masser af fem-sættere, måtte holdet nøjes med en 6. plads i Ikast.

Anderledes gik det for de danske drenge. Som puljevindere havde landsholdet nemlig masser tid til af forberede sig til tirsdagens eneste kamp, som gjaldt en plads i finalen. Her mødte U17 drengene Færøerne, og selvom gæsterne kæmpede en brav kamp, hev landsholdet tredje sejr hjem i turneringen. Onsdag eftermiddag ventede vores svenske naboer så på den anden side af nettet – et hold som Danmark spillede en tæt fem-sætter mod i puljespillet. Og det skulle vise sig at blive endnu en fem-sæts gyser der ventede det danske mandskab. Men selvom holdet kom bagud med fire point, og måtte stå imod en svensk matchbold i femte og afgørende sæt, slog de danske drenge koldt vand i blodet og genvandt guldmedaljen og titlen – en stærk mental præstation ifølge landstræner, Peter Kjellerup: 

– ”Vi er jo lidt presset her til sidst, vi er bagud med fire point i femte sæt, men vi bliver bare ved med at spille og bliver ved med at holde aftalerne, og tager de rigtige slag i angrebet – så det synes jeg drengene gør skide godt. Og så må man først og fremmest sige, at de tør at serve. Da vi er bagud med tre-fire point, så er der jo nogle af Odensedrengene, der virkelig giver den gas i serven, og det er virkelig med til at bringe os tilbage!” fortæller cheftræneren efter guldmedaljen er i hus. 

Dream Team 
Ud over guldmedaljen blev Danmark også hædret med tre pladser på årets Dream Team i turneringen. Marie Sonne Kristensen blev valgt som center hos U17 piger, mens Anton Spile blev valgt som hæver, og Andreas Brinck som kant hos U17 drengene. 
Den danske landsholdskant, Andreas Brinck fra Farum-Holte blev ligeledes kåret som turneringens MVP’er. 

Samlet stilling, U17- NEVZA 2022

U17 drenge:
1. Danmark 
2. Sverige
3. Norge
4. Færøerne
5. England
6. Island

U17 piger:
1. Sverige
2. Norge
3. Island
4. England
5. Færøerne
6. Danmark

Del nyhed

LÆS OGSÅ