Hall of Fame. Den tidligere landsholdsspiller, tredobbelte danmarksmester og medlem af dansk volleyballs Hall of Fame om at høre sin landsholdsudtagelse i radioen, spille i eliten som 50-årig og få skrupler over at træne unge piger.
Jeg gik til redskabsgymnastik i Middelfart. Da jeg fyldte 13 år, blev jeg pludselig voldsom stor, og trænerne kunne ikke længere få mig rundt. Så begyndte jeg at spille volleyball. Det gjorde man bare i Middelfart.
Der var en lærer på Vestre Skole, der formidlede sporten på en god måde. Det fortsatte i gymnasiet, hvor et par elever fra årgangen over mig havde været med på landsholdet. Vi lavede et gymnasiehold og blev danske gymnasiemestre. Vi var tre, der kunne spille, og tre, som var statister.
Jeg var til fællestræning med landsholdet som 17-årig. Jeg var den eneste bitte pige. Alle andre var meget ældre. Der gik nogle dage, og jeg var alene hjemme. Pludselig hørte jeg i radioen, at jeg var udtaget til landsholdet. Så løb jeg rundt i stuen og jublede.
Jeg skiftede til ASV i 1969. Dengang var klubben lige rykket op i 1. division, og københavnerklubbene regnede os ikke for noget. Samme sæson blev vi danske mestre.
Vi havde ingen træner, et af de år vi blev mestre med ASV. Vi spillede socialvolley med tre kæder. Det var to erfarne spillere og en ny i hver kæde. I hvert sæt kom der en ny kæde ind. Færdigt arbejde. Det blev vi danske mestre på.
Men vi løb ind i nogle problemer undervejs. Der var en, som rigtig gerne ville vinde – mig. Jeg ville gerne have, at vi skiftede ud, hvis vi var ved at tabe et sæt. Det skabte nogle kontroverser. De andre på holdet syntes, vi skulle køre konceptet linen ud, mens jeg var uenig. Jeg vil vinde for enhver pris. Jeg har været frygtelig over for modstanderne til tider. Forfærdeligt, som jeg har svinet dem til under nettet.
På et senere tidspunkt spillede jeg volleyball med mine to 5-årige tvillinger ude i haven. Pludselig siger den ene: ”Vi skal lade mor vinde, ellers går hun ind.” Jeg går meget op i at vinde.
I 1977 spillede vi Europa Cup-kamp på udebane i Lyon. For første gang nogensinde skulle vi spille med tre-bolde-system. Det havde vi aldrig prøvet før og blev ret overraskede. Det gik noget hurtigere, end når vi selv skulle rende og hente bolden.
I 1981 blev vi pokalmestre med ASV. Vi slog Helsingør i pokalfinalen. Det havde vi aldrig gjort før. Jeg lavede en sang om sejren: ”Guld det fik vi ej i år, men pokalen hjemme står.” Den sang vi rigtig mange gange derovre.
Noget af det sjoveste har været at flytte klub og så banke mit tidligere hold. Jeg var lige skiftet fra Middelfart til ASV, og var der noget, jeg ikke ville, var det at tabe til et hold fra Fyn. Vi havde tabt to sæt, og så besluttede jeg at spille alle bolde selv. Jeg løb rundt og tog det hele. Alle de andres bolde. Men vi vandt kampen.
Jeg var egentlig stoppet med at spille volleyball, men jeg kunne ikke undvære det. Jeg startede i Lyseng, da jeg var 40. Dem, jeg spillede sammen med, var 20 år. Jeg blev smidt hjem fra træning som 47-årig. Jeg har altid været sådan en, som ikke gjorde, hvad træneren sagde.
Jeg kunne ikke lade være med at justere på mine holdkammerater. Når de gjorde, hvad jeg havde instrueret dem i, og vi så vandt pointet, var det bare mega sejt. Det er fantastisk at lære fra sig.
Jeg skiftede til Åbyhøj, og vi rykkede op i eliten i 2000. Der var jeg 50.
Jeg har altid elsket at spille bold. Konkurrencen og legen. Det har styrket min krop at træne volley mindst to gange i ugen. Jeg tror ikke, jeg kunne have holdt til at være tandlæge, hvis jeg ikke havde spillet volleyball. Jeg har altid fået afløb for nogle frustrationer gennem volleyball.
Min ihærdighed kommer fra volleyball. Jeg vidste, at jeg kunne lære noget specifikt, hvis jeg blev ved med at træne. Ikke give op. Og så har jeg lært en masse dejlige mennesker at kende.
Jeg startede med at træne nogle unge piger. Jeg havde selv været i gang i 30 år på det tidspunkt. Nogle dage kunne jeg helt få skrupler; nu sætter du dem i gang med at spille i 30 år.
Har du et godt råd til unge volleyballspillere?
Spil. Nyd det, mens du kan.
INGE LISE PIPI MADSEN
Født 01/08/50
Aktiv spiller fra 1965 til 2007 for bl.a. ASV og Skødstrup. Vandt tre danske mesterskaber med ASV samt adskillige sølvmedaljer og en enkelt bronzemedalje. Derudover en pokaltitel samt kåret til Årets Pokalfighter. Spillede desuden flere Europa Cup kampe og nordiske mesterskaber. Debuterede på det danske landshold som 17-årig og repræsenterede Danmark i 56 kampe over en 14-årig periode. Spillede stadig med på højeste niveau som 50-årig.
Optaget i dansk volleyballs Hall of Fame i 2016.
