Danmark – Finland 2-3 (12-25,14-25,25-17,25-23,10-15)
Kørt over af et utroligt stærkt spillende Finland i 2 sæt – febrilsk ledende efter opstillinger der virker og modtræk mod de finske servekanoner, forsvarsmur og angrebsrobotter!
Så sker der noget – Finland får sin svage periode, som vi ventet på og haps, så er vippepingvinerne fra Danmark klar – 1. og 2. sæt
havde kunnet slå enhver kampgejst ud af hvilket som helst hold, men ikke DUerne fra DK! Sammen var de klar, når bjørnen var lullet i søvn og sammen fightede de med alt hvad de havde – et comeback af de helt store dimensioner, men kræfterne slap op, finnerne fik styr på det igen og kunne løbe med sejren i starten af det 5. sæt.
Dem der havde taget sig tid til at være i hallen, fik sig en ordentlig volleyoplevelse af de helt store – desværre kunne vi ikke tage den helt til dørs – det havde pigerne og det fantastiske publikum fortjent – sjældent har der været større begejstring i en volleyhal i Danmark – tak for det!
Kampens store pointsluger blev igen Clara Windeleff, der med 17 point i alt og +9, hvis man trækker fejlene fra – ikke dårligt i en landskamp mod Finland!
Kampens spiller kunne være blevet dem alle sammen, og det bør de føle at de var, det blev arbejdshesten Adeline Pedersen, holdets anfører, der på fornemmeste vis tog sin rolle til sig – at slide i det lidt usynlige rum.
Det er over for denne gang, 2. pladsen gør at vi avancerer til næste runde, der spilles et sted i Europa i påskeferien – det er ikke sket før i min tid som landstræner, at vi spillet os videre til 2. runde – måske på en lidt billig billet, men alligevel stort, også for mig som træner.