Danmark – Island (25-12, 25-23, 25-16)
Holdet har været samlet siden fredag eftermiddag og har haft nogle gode træninger, hvor de er blevet godt sammenspillet. Vi vidste ikke meget om vores modstandere, og fokus var derfor på vores eget spil.
Det danske HU17 landshold formåede gennem hele kampen at holde et højt servepres, som gjorde det svært for islændingene at komme til angreb.
”Vi spiller en rigtig god kamp. Drengene holder et højt servepres, og vi ved, det er et godt våben. Stor ros til hele holdet, som gør det rigtig godt i modtagningen,” siger landstræner Christian Hesselberg.
”Vi bliver udfordret i 2. sæt, hvor vi ikke er aggressive nok i vores hævninger og angreb. Det er vi nødt til at være for at vinde,” siger han.
Holdet modtog stabilt især i 1. og 3. sæt, mens 2. sæt blev en lidt rodet omgang med mange personlige fejl, som gav alt for mange point til Island. Vi havde svært ved at komme til ordentlige angreb, men formåede til sidst at holde hovedet koldt og hive sættet hjem.
Der blev under kampen debut til otte spillere, og alle spillere, der kom på banen, leverede en stabil indsats.
I morgen venter Finland kl.15.15 og Island igen kl.19.45. Kampene streames direkte på www.volleytv.dk.
Startopstilling:
Malthe Lauridsen – Hæver
Mikkel Hoff – Hæver
Alfred Pontoppidan – Center
Jonas Marcussen – Center
Kalle Madsen – Kant
Jacob Hübner – Kant
Ludwig Kliim – Libero
Indskiftere:
Bertram Rasmussen
Frederik Fiskbæk