Årtiets dommer lægger fløjten på hylden

Efter 40 år i den røde dommertrøje lægger Hans-Ole Nielsen nu fløjten på hylden og indstiller sin aktive dommerkarriere. Sidste optræden var DM-finalen mellem Gentofte og Marienlyst. 60-årige Hans-Ole Nielsen takker af som topdommer efter 1.514 kampe i danmarksturneringen, 42 internationale kampe samt et hav af blandt andet ungdomsmesterskaber og kredskampe. Hans-Ole Nielsen, også kaldet…

:


Efter 40 år i den røde dommertrøje lægger Hans-Ole Nielsen nu fløjten på hylden og indstiller sin aktive dommerkarriere. Sidste optræden var DM-finalen mellem Gentofte og Marienlyst.

60-årige Hans-Ole Nielsen takker af som topdommer efter 1.514 kampe i danmarksturneringen, 42 internationale kampe samt et hav af blandt andet ungdomsmesterskaber og kredskampe.

Hans-Ole Nielsen, også kaldet Hassan, siger nu farvel til den aktive del af dommergerningen.

Han har været en dygtig og populær dommer i Volleyligaen, hvor spillerne i imponerende 10 år i træk har stemt ham ind som Årets Dommer, senest i år.

Hans-Ole Nielsen fortsætter som formand for dommerstyregruppen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ