Danmarks U19 landshold for piger spiller EM-kvalifikation den 31. marts til 2. april i Brøndby. Kom og støt pigerne og se, om de booker billet til EM-slutrunden.
Det danske volleyballpublikum bliver forkælet i den kommende tid.
Først kan man se med, når spillerne i Volleyligaen tager hul på den første af fire playoff-weekender på fredag i kampen om at sikre sig en plads i DM-finalen.
Og når playoffs er færdig, kan volleyball fans se frem til at se de danske U19 piger spille EM-kvalifikation i Stadion Hal 1 i Brøndby.
Danmark træder ind i 2. runde af EM-kvalifikationen, hvor de er havnet i Gruppe G sammen med Østrig, Belgien og Tjekkiet.
Danmark spiller sin første kamp torsdag den 31. marts klokken 19:00 mod Tjekkiet. Fredag den 1. april klokken 19:00 gælder det Belgien, inden danskerne forhåbentlig kan sætte hak ved tredje sejr på tre dage lørdag den 2. april, efter de har spillet mod Østrig med kampstart klokken 15:00.
Vinderen af gruppen kvalificerer sig direkte til EM i Slovakiet og Ungarn. 2’eren i gruppen samt den bedste 3’er i de syv grupper går videre til 3. kvalifikationsrunde.
Trænerteamet har udtaget de 12 spillere, der skal kæmpe for Danmark i EM-kvalifikation på hjemmebane i Brøndby.
Danmarks trup til U19 EM
Hævere
Ann-Katrine Bisgaard Håkansson, Team Køge
Cecilie Fynbo, Gentofte
Centerspillere
Maia Stripp, Holte
Amalie Lachenmeier, Team Køge
Sophia Andersen, Amager
Kantspillere
Helena Elbæk, Ikast
Julie Jensen, Ikast
Jonna Sørensen, Fortuna Odense
Katrine Lundberg, VK Vestsjælland
Amanda Guldager Holm, Gentofte
Emma Stevnsborg, Team Køge
Libero
Sidse Andersen, Team Køge
Coach-team
Mats Björkman, Head Coach
Skafte Herskind, Assistant Coach
Bo Møllgaard, Team Manager
Morten Østergaard, fysioterapeut
Troels Lavritsen,