Peter Jensen er sidste danske chance for europæisk succes efter Golden Set-sejr

Volleyball-landsholdets Peter Jensen er klar til kvartfinalen i CEV Challenge Cup. Sammen med sin belgiske klub Prefaxis Menen vandt han 1/8-finalen i Golden Set over et estisk hold. Med sejren er Peter Jensen eneste dansker til at holde håbet om dansk succes i Europa i denne sæson i live. Tidligere på sæsonen blev 1/16-finalen endestationen…

:


Volleyball-landsholdets Peter Jensen er klar til kvartfinalen i CEV Challenge Cup. Sammen med sin belgiske klub Prefaxis Menen vandt han 1/8-finalen i Golden Set over et estisk hold.

Med sejren er Peter Jensen eneste dansker til at holde håbet om dansk succes i Europa i denne sæson i live.

Tidligere på sæsonen blev 1/16-finalen endestationen for de regerende danske mestre Gentofte i selvsamme turnering. Og i sidste uge blev kvartfinalen i CEV Cup sidste kamp i Europa for volleyball-landsholdets Kristian Knudsen.

Dermed er det nu op til Peter Jensen og Menen at sikre dansk succes i Europa. Kvartfinale-billetten blev sikret på yderste mandat i Golden Set.

Læs også: Volleylandsholdets Power Peter på kontrakt i Belgien

Efter Menen havde tabt 1-3 på udebane mod Estlands bedste hold Pärnu VC, skulle Jensen og co. vinde 3-0 eller 3-1 hjemme for at fremtvinge et ekstra og altafgørende sæt til 15, et såkaldt Golden Set, for at gå videre.

Belgierne sad godt på kampen, uden dog rigtig at kunne stikke helt af fra esterne undervejs. Menen dog fik sin 3-0-sejr, og de to mandskaber skulle dermed ud i Golden Set.

Her startede Pärnu bedst og kom foran 2-0, men herfra viste Menen styrken og bankede sejren og det videre avancementet i Europa hjem ved at vinde 15-10.

Dermed er Peter Jensen og Menen klar til kvartfinalen i Challenge Cuppen, hvor de møder det franske hold Asul Lyon Métropole. Første kvartfinalerne spilles i februar.

Peter Jensen har gennem flere sæsoner været en af de største profiler i Volleyligaen samt et markant navn på det danske landshold, hvor han er noteret for 52 kampe, inden han i sommer skiftede til belgiske Menen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ