Europas bedste volleyballkvinder tager i weekenden hul på EM i Holland og Belgien. De regerende russiske europamestre er favoritter til igen at stå øverst på podiet.
Der venter ni dage med topvolleyball i Holland og Belgien, når EM for kvinder begynder den 26. september.
Holland huser tre grupper med fire hold i hver, mens Belgien er værter for en enkelt gruppe. De to værtslande deles om play-off-kampene og kvartfinalerne, inden Europas volleyball fans samles i Rotterdam til semifinaler og finaler.
Skal man tro Bet25, er Rusland favoritter til at løbe med guldet, skarpt forfulgt af Serbien, inden Italien melder sig ind som den tredjestørste favorit. Rusland vandt også EM i 2013 og kan dermed genvinde titlen, hvis de lever op til favoritværdigheden.
En dagsbillet kan fås fra 10 euro.
Finalerne spilles i Rotterdam i Holland den 4. oktober.
Følg EM på www.eurovolley2015.eu.
EM-grupperne
Gruppe A
Italien, Polen, Slovenien, Holland
Gruppe B
Aserbajdsjan, Belgien, Ungarn, Tyrkiet
Gruppe C
Hviderusland, Bulgarien, Kroatien, Rusland
Gruppe D
Tjekkiet, Tyskland, Rumænien, Serbien