Letland-Danmark i Riga: 3-2 (21-25, 27-29, 25-19, 25-19, 15-7)
Tredje og sidste kamp i Letland blev den længste kamp i rækken, men desværre også til et nederlag for Danmarks herrer.
Kampen gav en del spilletid til de spillere som ikke havde spillet i de 2 første kampe.
I de to første sæt spillede Danmark på et rigtig pænt niveau og Danmark kom foran 2-0 . Servemodtagningen fungerede flot, godt styret af libero Frederik Mikelsons. Hæver Casper Olesen fik fine muligheder for at foretage mange rigtige valg, hvilket alle angribere nød godt af. Efterhånden som kampen skred frem fik Letland dog øget deres servepres, og derved faldt effektiviteten i det danske spil. De sidste 3 sæt gik til Letland men stadig med det danske hold kæmpende for sin chance
Kampene i Letland har været meget givtige for den danske trup, som nu går tilbage i træningslejren for at afpudse de sidste detaljer inden European League kampene mod Polen i Slagelse, d. 4. og 5. juli.
Dansk topscorer blev Mads Møllgaard med 21 point.
Danmark spillede kampen med følgende spillere:
Hæver: Casper Olesen
Diagonal: Steen Sørensen
Kanter: Mads Møllgaard, Simon Bitsch (første 3 sæt), Oscar Møllgaard (sidste 2 sæt)
Centre: Aske Mørkeberg, Simon Gade
Libero: Frederik Mikelsons