Rutinerede Holte klar til 7. pokalfinale i træk

Blot én enkelt spiller på Holtes hold havde ikke tidligere stået i en pokalfinale, inden dagens 1. semifinale ved Final Four. Rutinen blev afgørende, da Holte besejrede Fortuna Odense med 3-1. Final Four, semifinale: Holte IF – Fortuna Odense 3-1 (27-29, 25-22, 25-23, 25-19) Frederiksberg Hallen Den første semifinale i den nye Final Four i…

:


Blot én enkelt spiller på Holtes hold havde ikke tidligere stået i en pokalfinale, inden dagens 1. semifinale ved Final Four. Rutinen blev afgørende, da Holte besejrede Fortuna Odense med 3-1.

Final Four, semifinale: Holte IF – Fortuna Odense 3-1 (27-29, 25-22, 25-23, 25-19)
Frederiksberg Hallen

Den første semifinale i den nye Final Four i pokalturneringen var et opgør mellem de dobbelte pokalmestre Holte og Fortuna Odense, der sidst løftede en pokal i 2010. Her vandt fynboerne The Double – med sejr over Holte i begge finaler.  

Holte-holdet virkede dog meget nervøse i indledningen af kampen, mens Fortuna gik anderledes uimponerede til opgaven. Anført af det amerikanske luftvåben Malina Terrell, der scorede 11 point i 1. sæt, slog fynboerne hurtigt et hul ned til Holte, som de holdt fast i indtil de døende bolde af 1. sæt.

Her fornægtede Holtes rutine sig dog ikke, og det var sjællænderne, der ved 24-23 havde semifinalens første sætbold. Fortuna overlevede, og den næste, inden de sortklædte fynboer selv fik sætbold ved 26-25. Holte overlevede den første, men så lukkede Fortuna sættet ved 29-27.

Holte virkede anderledes ovenpå i 2. sæt, hvor de fik mere ro på spillet, og hævningerne fra Caitlin Nyhus blev en tand skarpere. De forsvarende pokalmestre fandt tilbage til de sikre løsninger og førte komfortabelt indtil 22-21, hvor Fortuna kom tæt på. Holte holdte dog nerverne i ro og vand 2. sæt med 25-22 med en flot kill block af Anneka Hastings.

Fortuna satte på 3. sæt, hvor fynboerne på et tidspunkt var foran 14-9. men stille og roligt åd Holte sig ind på Fortuna og udlignede ved 17-17. Fortuna så ud til at trække det længste strå, da de kom foran med to point 23-21, men så vandt Holte de næste fire point til sætsejr 25-23.

Fortuna startede igen bedst i 4. sæt, men Holte-holdet fik bidt sig fast og trak derefter fra til en 21-16-føring. Herfra var det en formalitet, inden Elisabeth Cordonier med et servees lukkede sættet med 25-19 og kampen 3-1.

Holte if er dermed første hold i pokalfinalen, som spilles i morgen klokken 14.00.

Cheftræner for Holte IF, Sven-Erik Lauridsen:
”Det er en rigtig svær og meget lige kamp. Vi skal arbejde meget op og ned. Efter et ringe første sæt, hvor vi er alt for tændte i serven og laver mange fejl på den konto, så finder vi rytmen i andet sæt. Men det er virkelig de små marginaler, som afgør en kamp, som er stinkende tæt. Det er rigtig fedt, at vi er i finalen. Vi brugte rigtig mange kræfter i dag, så i morgen må vi bare forsøge at spille vores spil og se, hvor langt det rækker,” siger han.

Juliane Graff Daugaard, Holte IF:
“Begge hold ville det så meget, så det blev en rigtig hård kamp. Vi laver mange dumme fejl i første sæt, og det er vores egen skyld, at de vinder det. Men vi bliver ved med at fighte. Det er kum Amilie (Owie, red.), der ikke har været i en finale før, og det hjælper os. Det er så vildt, at vi nå står i finalen,” siger hun.   

Del nyhed

LÆS OGSÅ