Det kan næsten ikke blive mere tæt, når Lyngby og Aarhus i dag kæmper om den sidste plads til Final Four i Frederiksberg Hallen den 20. og 21. december. Bookmaker tror på Lyngby.
To hold og én plads tilbage. Det er status inden dagens opgør mellem Lyngby Volley og Aarhus Volleyball. Kun et af holdene slipper gennem nåleøjet i den sidste kvartfinale og booker billet til Final Four i pokalturneringen.
Holdene ligger side om side i Volleyligaen med to sejre og to nederlag hver. Lyngby-mandskabet har dog et point mere end jyderne, idet et af Lyngbys nederlag lød på 2-3 til Holte. Der er derfor lagt op til et særdeles tæt og spændende brag klokken 13.00 i Engelsborghallen i Lyngby.
Bet25 tror dog på en hjemmesejr til Lyngby, der giver odds 1.35 igen, mens en aarhusiansk udesejr giver pengene 3.00 gange pengene igen.
Vinderen booker billet til Final Four i Frederiksberg Hallen den 20. og 21. december, hvor de støder til Holte, Brøndby og Fortuna Odense, som allerede er videre i pokalturneringen.
Her spilles der semifinaler lørdag den 20. december, og der er fri entré for alle.
Søndag den 21. december spilles der finaler. Der er lagt op til et stort show i forrygende rammer, og du kan reservere dine billetter her.