Trolle headhuntet til Bundesligaklub

Volleylandsholdets Peter Trolle Bonnesen er blevet headhuntet til CV Mitteldeutschland i Tyskland. Den 208 cm høje landsholdsspiller har netop skrevet under på en 1-årig kontrakt. Peter Trolle Bonnesen bliver i CV Mitteldeutschland genforenet med cheftræner Ulf Quell, som han kender fra sin tid i Friedrichshafen, hvor Quell var assistenttræner. Quell har været cheftræner i Mitteldeutschland…

:


Volleylandsholdets Peter Trolle Bonnesen er blevet headhuntet til CV Mitteldeutschland i Tyskland. Den 208 cm høje landsholdsspiller har netop skrevet under på en 1-årig kontrakt.

Peter Trolle Bonnesen bliver i CV Mitteldeutschland genforenet med cheftræner Ulf Quell, som han kender fra sin tid i Friedrichshafen, hvor Quell var assistenttræner.

Quell har været cheftræner i Mitteldeutschland i et år nu og var ikke i tvivl om, at han ville hente Peter Trolle Bonnesen til klubben, da det stod klart, at han ikke fortsatte i Friedrichshafen.

”Vi klinger rigtig godt sammen. Det er et rigtig spændende projekt, som Mitteldeutschland har gang i. Jeg bliver en del af et meget ungt og talentfuldt hold med kun få ældre spillere,” siger Peter Trolle Bonnesen, der er blevet købt som startende diagonal i klubben.

”Jeg har været to år i lære i Friedrichshafen. Nu er det på tide at tage skridtet videre. Klubben er måske ikke ligeså god, men til gengæld kommer jeg til at spille alle kampe, hvilket bliver virkelig fedt. Det er et kæmpe pres at skulle til at præstere på banen hver gang. Men jeg glæder mig virkelig meget,” siger han

Mitteldeutschlands målsætning er at blive i 1. Bundesliga. I sidste sæson spillede danske Casper Munk og Aske Mørkeberg Sørensen i klubben, men de er stadig uafklaret omkring, hvor de spiller i næste sæson. 

Peter Trolle spiller sammen med resten af det danske landshold European League mod Østrig den 28. og 29. juni i Ikast-Brande Arena klokken 19.00.

Del nyhed

LÆS OGSÅ