Danmark-Ungarn 0-3 (19-25,24-26,13-25
Det danske damelandshold forbedreder sig i disse dage ved Savaria Cup i Ungarn.
I den storslåede Arena Savaria stod danskerne mod værtsnationen Ungarn i deres første kamp.
Danmark der startede med Nikoline Mogensen, Trine Noer Kjelstrup, Julie Molin de Blanck, Melcijana Salispahic, Natja Bech Kjeldsen, Paulina Hougaaard-Jensen samt Ci Eshel kom godt fra start i de første to sæt, hvor de store og stærke ungarer reelt var ude i tovene.
I første sæt havde Danmark en 17-11 føring på benhård sideout og fremragende transitionsspil med skarpe server og dominerende blokadespil af specielt Paulina Hougaard-Jensen. Desværre fik Ungarn slået hul på en enkelt rotation, hvor Danmark blødte point, så knockoutslaget udeblev.
I andet sæt gentog mønsteret sig. Danmark kom på 18-11 på fremragende spil på alle cylindre, men denne gang svigtede nerverne, og Ungarn tog de næste 13 point, før Danmark kunne presse scoren op på 24-24 inden det blev til nederlag 24-26.
I tredje sæt var der ved at være udsolgt, og til sidst kunne Ungarn få de afgørende slag ind og vinde på point.
Det var en lærerig kamp, hvor det blev bevist, at det danske niveau er højt og bredt nok til at slå nationer som Ungarn, men at det samtidig er ”unchartered territory” der lige skal læres at kende.
Det var dog en yderst positiv oplevelse, som lover godt for den videre turnering.
Kampen bød på 3 debutanter i Nanna Naomi Mølgård, Nikoline Mogensen og Paulina Hougaard-Jensen, som også blev kampens spiller.
Savaria Cup, Ungarn
Fredag d. 16/5
16.30 Danmark-Rumænien
Lørdag d. 17/5
10.30 Danmark-Finland