Line Skov Høst stopper i Dansk Volleyball Forbund

Dansk Volleyball Forbunds dygtige udviklingskonsulent Line Skov Høst stopper, da hun har fundet nye udfordringer tættere på hjemmet. Line Skov Høst har været tilknyttet Dansk Volleyball Forbund siden 2008, hvor hun først var ansat i en projektstilling og sidenhen blev ansat som udviklingskonsulent. ”Dansk Volleyball Forbund har været meget glade for Line, som er en…

:


Dansk Volleyball Forbunds dygtige udviklingskonsulent Line Skov Høst stopper, da hun har fundet nye udfordringer tættere på hjemmet.

Line Skov Høst har været tilknyttet Dansk Volleyball Forbund siden 2008, hvor hun først var ansat i en projektstilling og sidenhen blev ansat som udviklingskonsulent.

”Dansk Volleyball Forbund har været meget glade for Line, som er en meget dygtig og afholdt medarbejder. Line har haft Kidsvolley-skoleturneringerne som sit hovedområde, og hun har haft stor indflydelse på, at de er blevet en succes. Hvert år deltager over 32.000 elever i en Novo Nordisk Kidsvolley-skoleturnering,” siger Peter Morell, Udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund.

Line Skov Høst har i sit arbejde for Dansk Volleyball Forbund også været med til at udvikle konceptet Bedstevolley, som blev et af forbundets satsningsområder i projekt Medlemsboom.

Den 1. marts tiltræder Line Skov Høst en ny stilling i Svendborg Kommune, og Dansk Volleyball Forbund ønsker hende alt det bedste med det nye job.

Line Skov Høst bor på Thurø, og den lange pendlervej til Brøndby flere gange om ugen har været hård.

Dansk Volleyball Forbund søger derfor en ny udviklingskonsulent. Læs mere her. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ