De to beachlandshold på træningslejr i Alanya

Det blev til 14 dage med både stegende hede, frisk vind og skybrud for de to landshold Lior Koren/Martin Olesen og Anders Hoyer/Søren Hoyer. Programmet bød på træning en til to gange om dagen, og foruden træningen i sandet blev der også suppleret med styrketræning Toms Gym, der i øvrigt er certificeret af det internationale…

:


Det blev til 14 dage med både stegende hede, frisk vind og skybrud for de to landshold Lior Koren/Martin Olesen og Anders Hoyer/Søren Hoyer.

Programmet bød på træning en til to gange om dagen, og foruden træningen i sandet blev der også suppleret med styrketræning Toms Gym, der i øvrigt er certificeret af det internationale bodybuildings forbund.

På Palm Beach er der optimale forhold med træning på Center Courts ny planerede sand. ”For vores vedkommende er det en kanon chance for at koble helt fra og kun fokusere på træning” er begge landshold enige om. ”Forholdene på Palm Beach er helt optimale, det handler kun om at træne, slappe af og forberede sig til næste træning. Man har derfor mulighed for at rykke meget på sit spil på relativt kort tid, særligt når der er masser af dygtige spillere og trænere man kan lære af”

I starten af første uge fik holdene god sparring og modstand med Norske hold og de andre danske Elite hold.

Uge 1 blev afsluttet med et stævne med Russiske, Norske og Danske – hold. Hoyerbrødrene sad over for at varetage deres fysik, men Martin og Lior brilierede ved at vinde deres pulje, hvor modstanderne blandt andre var de gode gamle kendinge Kjemperud og Hoidalen – dog på hver deres hold.

Den efterfølgende dag slog Anders og Søren Tyrkiets bedste herrehold Sekerci/Giginoglu, der for nyligt blev nr. 4 på CEV Europatouren i Antalya.

Dog fik begge hold også at mærke, at man får smæk, hvis man ikke spiller 100 % op til niveau, hvilket specielt kom til udtryk i træningerne med det tyske landshold Eric Koreng/Alex Walkenhorst. Det tyske pansermandskab demonstrerede særdeles højt niveau, og det var essentielt for de to danske hold hele tiden at skulle løfte deres spil op på et stabilt højt niveau for at kunne være med.

Denne sparring har været super god for begge de to hold, og er en helt unik mulighed at have trænet på så højt niveau op mod sæsonstart med Koreng/Walkenhorst og Sekerci/Giginoglu.

I uge 2 var der igen turnering, hvor Koren/Olesen deltog og igen vandt deres pulje – denne gang mod Tyrkiets 2. og 3. hold samt den dansk/norske konstellation Zeth/Joakim. Alle tre hold gav Martin og Lior kamp til stregen, men en lang og varm dag endte med 3 sejre til det danske landshold.

Setup’et for træningslejren blev muliggjort gennem landtræner Peter Lyø netværk til bl.a. den brasilianskfødte tyrkiske træner Carlos Alemão samt det tyske landshold. Peter fik ydermere også assistance til den daglige boldtræning af tidligere OL-deltager Tom Krüger. Tom har som aktiv libero været fast mand på det tyske landshold og en af verdens bedste forsvarsspillere. Tom stod også for en speciel ekstra forsvarssession for Martin, Anders og den tidligere World Tour vinder Eric Koreng, hvor der blev delt ud af hans store erfaring.

I løbet af træningslejren var freelancefotograf Per Fløng også med på sidelinjen til at opdatere holdenes fotokartotek til glæde for landsholdenes sponsorer.

Dertil nød holdene også godt at fysioterapeut Kennet Blidegns ekspertise og behandling, der af og til kan være tiltrængt imellem de mange træningspas.

Del nyhed

LÆS OGSÅ