Karantænevolleyball giver lys og inspiration i Corona-mørket

Savner du volleyball og dine kammerater? Træningen, kampene og ikke mindst din træner? Selvfølgelig gør du det. Karantænevolleyball har nu kørt i små 14 dage og sikke en landing den har fået. Fredag d. 29.1.2021 lancerede Volleyball Danmark siden, og har allerede på første uge fået international opmærksomhed hos det Europæiske Volleyball Forbund, CEV. Mange…

:


Savner du volleyball og dine kammerater? Træningen, kampene og ikke mindst din træner? Selvfølgelig gør du det. Karantænevolleyball har nu kørt i små 14 dage og sikke en landing den har fået.

Fredag d. 29.1.2021 lancerede Volleyball Danmark siden, og har allerede på første uge fået international opmærksomhed hos det Europæiske Volleyball Forbund, CEV. Mange trænere, ledere og spillere har allerede set siden. På siden finder du masser af sjov, underholdning, spændende interviews og meget andet. Noget som altsammen er med til at fastholde og pleje interessen for Volleyball. 

Arbejdet med fastholdelse har måske aldrig været mere vigtigt end netop nu. Tusindvis af medlemmer er afskåret fra de ugentlige træninger med kammeraterne. Det hele kan virke lidt op ad bakke i øjeblikket, men forhåbentligt kan alle snart komme ud i hallerne og i sandet igen. Men indtil da så kan man med fordel få masser af tid til at gå på den nye platform. 

”Vi har lavet Karantænevolleyball, som er en platform til spillere og frivillige her i Coronatiden. Det er en side, der skal åbne op for de utallige ting, man kan foretage sig med volleyball i denne tid. Der er rig mulighed for aktivitet. I stedet for at sætte os ned og græde over de manglende muligheder, så lad os få fokus på alt det, som vi alle sammen kan gøre lige sammen og hver for sig,” fortæller Christina Juhl, Udviklingschef i Volleyball Danmark.

Volleyball Danmark har allerede oplevet en overvældende interesse for de nye Karantænevolleyballsider.

”Vi opfordrer ledere, trænere mv. til at gøre medlemmerne opmærksomme på Karantænevolleyball. Der er timevis af underholdning og inspiration til både de yngste og de ældre samt gode råd til fastholdelse og klubudvikling,”, slutter Christina Juhl

Du kan selv gå på opdagelse på Karantænevolleyball-siderne her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ