OM VOLLEYLIGAEN

Volleyligaen er den bedste række i dansk volleyball og det officielle Danmarksmesterskab. I Volleyligaen spilles der et indledende grundspil og herefter et slutspil samt placeringsspil.

 Sæson 2021/22

Volleyligaen 2021/22 serves i gang søndag d. 26. september kl. 16:00, hvor du uge efter uge kan følge med i grundspillet frem til d. 27. februar for herrer og frem til d. 12. marts for damer. I grundspillet møder herrehold hinanden to gange, mens dameholdene møder hinanden tre gange. Herefter står den på slutspil, som afgøres frem til d. 29. april 2022, hvor vi gerne skulle have fundet vores nye Danmarksmestre. 

Damehold: Amager VK, ASV Elite, Brøndby VK, DHV Odense, Gentofte Volley, Holte IF, Team Køge

Herrehold: Amager VK, ASV Elite, DHV Odense, Marienlyst-Fortuna, Gentofte Volley, Hvidovre VK, Ikast KFUM, Middelfart VK, Nordenskov UIF, VK Vestsjælland.

Slutspillet 2021/22

Slutspillet fungerer forskelligt for herrerne og damerne.

Volleyliga herrer:
I herrernes Volleyliga fortsætter nr. 1-8 i grundspillet til fire kvartfinaler (1 mod 8, 2 mod 7, 3 mod 6, 4 mod 5). Disse kampe afvikles bedst af 3 kampe. Herefter fortsætter vinderne til henholdsvis semifinaler (højeste placering møder laveste placering) og finaler, som begge afgøres i bedst af 5 kampe. Bronzekampe afvikles som bedst af 3 kampe.

For placeringerne 5-7 mødes de tre bedst placerede (i grundspillet) tabere af DM-kvartfinalerne. Der spilles alle mod alle henholdsvis ude og hjemme.

For placeringerne 8-10 mødes den dårligst placerede (i grundspillet) taber af DM-kvartfinalerne med nr. 9 og 10 i grundspillet. Der spilles alle mod alle henholdsvis ude og hjemme. Nr. 10 i slutspillet rykker ud af Volleyligaen og nr. 9 spiller om at forblive i Volleyligaen, såfremt der er hold fra 1. division, der er certificeret til at spille i Volleyligaen.

Volleyliga damer:
I damernes Volleyliga går grundspillets 1-4 direkte til semifinalerne (1 mod 4, 2 mod 3). Disse kampe afgøres bedst af 5 kampe. Herefter fortsætter vinderne til finalen, som ligeledes afgøres i bedst af 5 kampe. Bronzekampe afvikles som bedst af 3 kampe.

Nr. 5-7 i grundspillet spiller om placeringerne. Der spilles alle mod alle, ude og hjemme.

For alle placeringsslutspil gælder, at hvis to eller flere hold i puljen har vundet lige mange kampe i puljespillet, rangeres holdene efter deres placering i grundspillet. For placeringsslutspil 5 til 7 gælder at nr. 5 i Volleyligaen vinder en 4. seedning i den efterfølgende sæsons landspokalturnering.

Vild med volley?

Få nyheder fra dansk topvolleyball leveret direkte i din mailboks.

ANNONCE

VDlogo.png

Volleyball Danmark

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på