Ci Eshel

Ci Eshel

Efter en lang periode med nedlukninger og aflyste aktiviteter, vil Volleyball Danmark i den kommende tid sætte ekstra fokus på at fortælle og sprede de mange gode historier fra vores udøvere og klubber rundt omkring i Danmark. Vi har brug for at få smilene med fra ungdomsstævnet, høre den sjove historie fra klubbens kernefrivillige og mærke suset fra et smash i Volleyligaen – og her kommer DU ind i billedet.

Vi søger en stærk historiefortæller med videoteknisk snilde og evnerne til at formidle gennem billeder, lyd og ord. Er det dig? Så læs med her:

sammen er vi stærkere

Søndag, 15 august 2021 17:44

Her er Danmarksmestrene i beachvolleyball

Med en enestående kulisse i Nyhavn, blev Danmarksmesterskaberne i beachvolleyball afgjort i denne weekend. Hos kvinderne var det de unge stjerneskud Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard, der indtog den danske beachvolleyballtrone, mens Kristoffer Abell og Nicolai Houmann i sikker stil tog guldet hos herrerne.

Publikum kunne hele weekenden nyde synet af ikoniske Nyhavn i baggrunden, mens der på en nyanlagt bane på Havnepromenaden blev slået hårdt til bolden af landets bedste beachvolleyball-spillere i jagten på DM-trofæet. Søndag eftermiddag kulminerede hele sommerens indsats så i de to intense finaler, der blev spillet for en propfyldt og yderst veloplagt tribune.

Hos kvinderne kunne de to unge talenter Clara Bernberg Windeleff/Sofia Nørager Bisgaard efter en intens finaledyst mod de rutinerede spillere – og deres tidligere respektive makkere – Cecilie Køllner Olsen/Line Trans Hansen stille sig øverst på podiet og lade sig hædre som Danmarksmestre 2021.

- Det var en rigtig hård kamp, som bølgede meget frem og tilbage, men vi er så glade for at vi kunne tage den til sidst. Vi kender Cecilie og Line så godt, og de er jo så dygtige, så vi er bare virkelig glade for at have vundet, fortæller Sofia Nørager Bisgaard om kampen.

Hos herrerne spillede hjemmebanefavoritterne Kristoffer Abell/Nicolai Houmann en fantastisk finale mod fynske Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen, hvor de i sikker stil vandt DM-guldet og deres første Danmarksmestertitel sammen.

- Det er fedt, at vi kunne leve op til de forventninger, der har været til os ved dette stævne og igennem sæsonen. Hvis det skulle gå galt, så skulle det være her, men vi leverer flot og går rent igennem. Det er stort, og jeg er virkelig glad for det, udtaler Kristoffer Abell.

INT09887

Om kampene

Finale kvinder: Olsen/Trans vs Windeleff/Bisgaard: 1-2 (19-21, 21-16, 9-15)
I kvindernes finale var det en direkte dyst mellem rutine og talent. På den ene side stod finalevante Cecilie Køllner Olsen/Line Trans Hansen, der har trofæskabet fyldt godt op med DM-medaljer, dog aldrig fra den samme side af nettet. De skulle op imod de spirende talenter Clara Bernberg Windeleff/Sofia Nørager Bisgaard, der med en dugfrisk U20 EM-bronzemedalje, var klar til at tage kampen op – faktisk mod deres respektive tidligere makkere, da konstellationen indtil for blot en måned siden hed Windeleff/Trans og Olsen/Bisgaard.

De to hold kendte derfor hinanden yderst godt, og det kom i høj grad til syne i den spændende finale, der fra første fløjt var uhyggelig tæt. I første sæt trak Windeleff/Bisgaard fra med stærkt spil ved nettet, og selvom Line Trans Hansen var her, der og allevegne og fiskede de mest umulige bolde op fra sandet, blev det alligevel de unge talenter, der løb med første sæt ved 21-19. I andet sæt fandt Olsen/Trans det kreative spil frem og dominerede sættet igennem, som blev til 21-16 i deres favør med et servees fra Cecilie Køllner Olsen.

Og så skulle der et tredje og afgørende sæt til, for at finde årets Danmarksmestre. Her kom Olsen/Trans igen bedst fra start, men Windeleff/Bisgaard var langt fra færdige med at jagte guldet, og ved 6-6 var kampen stadigvæk helt åben. Herfra to de unge talenter over og kørte i stensikker stil sættet, kampen og Danmarksmesterskabet hjem med 9-15.

Tidligere på dagen vandt Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck DM-bronze.

Finale, herrer: Abell/Houmanns vs Brinck/Thomsen: 2-0 (21-18, 21-11)
I herrernes finale blev det et klassisk opgør mellem de to stærke beachvolleyball-klubber i henholdsvis Odense og København repræsenteret af fynske Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen og Kristoffer Abell/Nicolai Houmann fra Hovedstaden, der begge har dannet makkerpar et års tid og præsteret flot på både dansk og internationalt sand.

I første sæt var det Abell/Houmann der lagde bedst fra land med et stærkt angrebsspil, der sikrede dem sættet ved 21-18. De fortsatte det gode spil ind i anden sæt, hvor Nicolai Houmann lukkede ned for de fynske angreb med en formidabel indsats i blokaden. I fuld kontrol kunne københavnerne dermed lukke sættet og kampen med 21-11.

Jacob Cordua Stormly/Mads Møllgaard vandt tidligere på dagen DM-bronze.

Med en enestående kulisse i Nyhavn, blev Danmarksmesterskaberne i beachvolleyball afgjort i denne weekend. Hos kvinderne var det de unge stjerneskud Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard, der indtog den danske beachvolleyballtrone, mens Kristoffer Abell og Nicolai Houmann i sikker stil tog guldet hos herrerne.

Publikum kunne hele weekenden nyde synet af ikoniske Nyhavn i baggrunden, mens der på en nyanlagt bane på Havnepromenaden blev slået hårdt til bolden af landets bedste beachvolleyball-spillere i jagten på DM-trofæet. Søndag eftermiddag kulminerede hele sommerens indsats så i de to intense finaler, der blev spillet for en propfyldt og yderst veloplagt tribune.

Hos kvinderne kunne de to unge talenter Clara Bernberg Windeleff/Sofia Nørager Bisgaard efter en intens finaledyst mod de rutinerede spillere – og deres tidligere respektive makkere – Cecilie Køllner Olsen/Line Trans Hansen stille sig øverst på podiet og lade sig hædre som Danmarksmestre 2021.

"Det var en rigtig hård kamp, som bølgede meget frem og tilbage, men vi er så glade for at vi kunne tage den til sidst. Vi kender Cecilie og Line så godt, og de er jo så dygtige, så vi er bare virkelig glade for at have vundet.” fortæller Sofia Nørager Bisgaard om kampen.

Hos herrerne spillede hjemmebanefavoritterne Kristoffer Abell/Nicolai Houmann en fantastisk finale mod fynske Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen, hvor de i sikker stil vandt DM-guldet og deres første Danmarksmestertitel sammen.

”Det er fedt, at vi kunne leve op til de forventninger, der har været til os ved dette stævne og igennem sæsonen. Hvis det skulle gå galt, så skulle det være her, men vi leverer flot og går rent igennem. Det er stort, og jeg er virkelig glad for det.” udtaler Kristoffer Abell.

INT09887

Om kampene

Finale kvinder: Olsen/Trans vs Windeleff/Bisgaard: 1-2 (19-21, 21-16, 9-15)
I kvindernes finale var det en direkte dyst mellem rutine og talent. På den ene side stod finalevante Cecilie Køllner Olsen/Line Trans Hansen, der har trofæskabet fyldt godt op med DM-medaljer, dog aldrig fra den samme side af nettet. De skulle op imod de spirende talenter Clara Bernberg Windeleff/Sofia Nørager Bisgaard, der med en dugfrisk U20 EM-bronzemedalje, var klar til at tage kampen op – faktisk mod deres respektive tidligere makkere, da konstellationen indtil for blot en måned siden hed Windeleff/Trans og Olsen/Bisgaard.

De to hold kendte derfor hinanden yderst godt, og det kom i høj grad til syne i den spændende finale, der fra første fløjt var uhyggelig tæt. I første sæt trak Windeleff/Bisgaard fra med stærkt spil ved nettet, og selvom Line Trans Hansen var her, der og allevegne og fiskede de mest umulige bolde op fra sandet, blev det alligevel de unge talenter, der løb med første sæt ved 21-19. I andet sæt fandt Olsen/Trans det kreative spil frem og dominerede sættet igennem, som blev til 21-16 i deres favør med et servees fra Cecilie Køllner Olsen.

Og så skulle der et tredje og afgørende sæt til, for at finde årets Danmarksmestre. Her kom Olsen/Trans igen bedst fra start, men Windeleff/Bisgaard var langt fra færdige med at jagte guldet, og ved 6-6 var kampen stadigvæk helt åben. Herfra to de unge talenter over og kørte i stensikker stil sættet, kampen og Danmarksmesterskabet hjem med 9-15.

Tidligere på dagen vandt Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck DM-bronze.

Finale, herrer: Abell/Houmanns vs Brinck/Thomsen: 2-0 (21-18, 21-11)
I herrernes finale blev det et klassisk opgør mellem de to stærke beachvolleyball-klubber i henholdsvis Odense og København repræsenteret af fynske Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen og Kristoffer Abell/Nicolai Houmann fra Hovedstaden, der begge har dannet makkerpar et års tid og præsteret flot på både dansk og internationalt sand.

I første sæt var det Abell/Houmann der lagde bedst fra land med et stærkt angrebsspil, der sikrede dem sættet ved 21-18. De fortsatte det gode spil ind i anden sæt, hvor Nicolai Houmann lukkede ned for de fynske angreb med en formidabel indsats i blokaden. I fuld kontrol kunne københavnerne dermed lukke sættet og kampen med 21-11.

Jacob Cordua Stormly/Mads Møllgaard vandt tidligere på dagen DM-bronze.

sammen er vi stærkere

Havnepromenaden ved billedskønne Nyhavn danner i weekenden den 13.-15. august kulissen for de prestigefyldte DM-finaler i beachvolleyball. Landets allerbedste beachvolleyball-spillere tørner sammen i sandet på en nyanlagt bane i hjertet af København til den helt store dyst om hæder, medaljer og titlen som Danmarksmester 2021.

Med et netop overstået OL i Tokyo går en fantastisk sportssommer snart på hæld. Men heldigvis venter der os stadigvæk lidt af en sportsoplevelse på de hjemlige breddegrader, når 16 af Danmarks bedste beachvolleyball-makkerpar indtager Nyhavn i jagten på DM-trofæet.

For at skabe den helt rigtige strandstemning omkring DM-finalerne får Havnepromenaden i Nyhavn for weekenden lidt af en makeover med 150 tons sand, tilskuertribune, sponsortelte, sækkestole og sommermusik fra højtalerne, mens sponsorerne fra Pepsi MAX Beachvolley Tour sørger for at hygge lidt ekstra om spillere og tilskuere med kolde drikke og snacks.

”Det bliver en fantastisk weekend for dansk beachvolleyball. Spillerne har set frem til at vise, hvad de kan og naturligvis kæmpe om medaljerne, og vi glæder os til at vise vores sport frem med en enestående kulisse i Nyhavn,” fortæller Jesper Jørgensen, administrerende direktør i Volleyball Danmark, og fortsætter:

”Med DM-finalerne i Nyhavn bringer vi beachvolleyball fra stranden ind til byen, hvor flere af byens borgere samt turister kan få et glimt af sporten, når den er bedst. Men strandstemningen tager vi naturligvis med os, for den ligger i sportens DNA, og dét kommer man til at mærke som tilskuer.”

Unge talenter og nye holdkonstellationer skaber spænding

Dansk beachvolleyball har i de seneste år været i rivende udvikling. Mange af de atleter, der skal i aktion til weekendens finalestævne, har markeret sig på den internationale beachvolleyball-scene, senest med en historisk U20-EM-bronzemedalje til de unge talenter Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard, som også er en af weekendens helt store guldfavoritter. Men der bliver hård konkurrence om podiepladserne, og intet er givet på forhånd.

”Der har i år været yderst tæt løb om de eftertragtede pladser til finalestævnet, og mange af de 16 kvalificerede hold (red. 8 for hvert køn), er relativt nyetablerede hold. Posen er blevet rystet, holdkonstellationer er ændret og nye talenter har meldt sig ind i kampen – det bliver uden tvivl underholdende og meget spændende,” fortæller sportskonsulent for beachvolleyball i Volleyball Danmark, Peter Morsing.

”I 2019 var vi i Nyhavn med et af vores Tour-stævner, og det var en kæmpe succes med fyldte tribuner nærmest fra morgen til aften. Ovenpå sidste års Tour, som blev afviklet med en del restriktioner i forhold til tilskuere grundet Covid-19, bliver det et fantastisk gensyn med Nyhavn, denne gang med et DM-finalestævne som kulminationen på en fantastisk sæson. Er man sportsinteresseret, skal dette helt sikkert opleves.” afslutter han.

INFO

DM-finalerne i Nyhavn spilles ved Havnepromenaden (lige inden inderhavnsbroen) fra fredag kl. 13:00 til søndag eftermiddag, hvor finalerne spilles (kl. 15:00 og 16:00). Under hele turneringen er der gratis adgang for tilskuere.

SE WEEKENDENS PROGRAM HER

Amager Strand og Vedbæk Strand lagde i weekenden sand til henholdsvis ungdoms-DM og DM for 40+/50+, hvor lige knap 100 hold kæmpede om hæder, medaljer og Danmarksmestertitlen i deres alderskategori. Få et overblik over alle vinderne her:

DU14

GULD: Dyveke Dicte Borup-Raun/Cecilia Waaben Mathiasen
SØLV: Rask/Lotta Reinicke
BRONZE: Klara Damsgaard Lau/Iben Ingemann Mortensen

HU14

GULD: Anders Mellmølle/Villads Vedel Vestergaard
SØLV: Lauge Landbo/Rumle Steinov Thrane
BRONZE: Malthe Zibert Juhl/Emil Andre Juhl Hansen

DU16

GULD: Mills Lyø/Mille Bassøe
SØLV: Alma T. Uhrenholt/Thilde Roed Høg
BRONZE: Lykke-Marie Lillerøj Frigaard/Cecilie Hyttel Langholm

HU16

GULD: Andreas Wiese Dobel/Jonathan Ærø Vinther
SØLV: Villads Lundby Andersen/Rasmus Kjærsgaard
BRONZE: Sebastian Molin Hilskov/Elias Højer Broge

DU18

GULD: Frida Meincke Lyø/Cirkeline Roed Høg
SØLV: Helene Rask Eriksen/Astrid Kastoft Rasmussen
BRONZE: Katrine Kjærsgaard/Sarah Karoline Boe Sørensen

HU18

GULD: Marius Stenmann Hansen/Christian Lundby Andersen
SØLV: Jonathan Stenholt Krogh/Hjalmer Elmbæk Madsen
BRONZE: Villads Flügge Napier/Kristoffer Nørager Bisgaard

DU21

GULD: Anna Juhl Staal Hauge/Frida Meincke Lyø
SØLV: Lea Føns/Cirkeline Roed Høg
BRONZE: Caroline Stenholt Krogh/Frederikke Stenholt Krogh

HU21

GULD: Alfred Gramkow Østergaard/Mads Møller Christensen
SØLV: Malthe Lytje Christensen/Emil Steen Ulv Larsen
BRONZE: Asger Buchbjerg Petersen/Gustav Hylsberg Jacobsen

40+, damer

GULD: Karin Iversen/Linke Anker Nielsen
SØLV: Majken Asmussen/Sanne Olesen
BRONZE: Charlotte Krøyer/Birgitte Gjerde Bennedsen

40+, herrer

GULD: Lars Mayland/Jakob Martens
SØLV: Jonas Napier/Mikkel Hersløv
BRONZE: Daniel Blytner/Anders Østergård

50+, herrer

GULD: Martin Gudmandsen/Claus Møller
SØLV: Martin Wiese/Ole Lachenmeier
BRONZE: Brian Berthou/Henrik Andersen

I weekenden dyster lige knap 100 ungdoms- og veteranhold om DM-titlen når Ungdoms DM på Amager Strand og 40+/50+ DM på Vedbæk Strand løber af stablen. Vi har taget en snak med feltets yngste og ældste deltager om glæden ved beachvolleyball.

At beachvolleyball kan spilles i alle aldre er efterhånden ingen hemmelighed. Alligevel er det ganske imponerende, at der er hele 54 år imellem weekendens yngste og ældste DM-deltager. 11-årige Mie Kjærsgaard Bertelsen og 65-årige Ayhan Günes Soleil dyster i denne weekend nemlig begge med om DM-medaljer i beachvolleyball – dog i hver deres aldersgruppe.

For 11-årige Mie fra Ikast venter der lidt af en oplevelse, når hun sammen med makkeren Nina Daria Micinska, som ligeledes er 11 år, for første gang stiller op til ungdoms DM i beachvolleyball. De to skal spille i DU14 rækken, hvor modstanderne er et eller to år ældre.

- Jeg har aldrig prøvet at være med til et DM før, men vi kender mange af holdene i forvejen fra vores klub i Ikast. Så jeg glæder mig til at være afsted med de andre og spille nogle gode kampe, og så kigge og heppe når de andre skal spille. De andre hold er ældre end os, men det kunne være fedt at vinde en kamp. Så vi går efter ikke at komme sidst, fortæller hun grinende.

Den 11-årige DM-debutant spiller også indendørs volleyball, men i den forgangne sæson er det dog blevet til mange flere timer i sandet grundet restriktioner for indendørs idræt. Mie har derfor, ligesom mange andre ungdomsspillere, trodset kulde, regn og slud for at røre bolden hen over vinteren og forårsmånederne. Med Mies egne ord har det været ”lidt ekstra sandet, men mega sjovt.”

- Det er federe kun at være to på banen. Så får man rørt bolden mere og man får prøvet alle slagene. I indendørs modtager jeg mest, men til beachvolleyball har jeg en større chance for at være med i det hele, og det er sjovt. Når det har regnet allermest, kunne jeg godt miste energien lidt og det har til tider været meget koldt, men spillet er jo det samme og det har alligevel været dejligt at træne. afslutter hun. 

Du kan følge Mie og alle de andre ungdomshold til weekendens U-DM på Amager Strand lige her. På Amager Strand vil der ligeledes blive afviklet Amager Challenger 2. 

mieayhan til historie
11.årige Mie er weekendens yngste spiller til U-DM på Amager Strand, mens Ayhan på 65 bliver ældste mand i sandet til weekendens 50+ DM på Vedbæk Strand. 

Veteranerne holder til ved Vedbæk Strand

Selvom man med den danske sommer aldrig kan vide sig sikker, ser weekendens vejrudsigt lovende ud, og er vi heldige titter solen også frem – og det sætter weekendens ældste spiller, 65-årige Ayhan, stor pris på.

- Beachvolleyball er sol, sommer og sportsmanship. Jeg har spillet siden sommeren 1989, før mange af spillerne på Vedbæk Strand overhovedet havde rørt en bold. Den gang spillede jeg primært i Glostrup og på strandene rundt omkring i København, og så senere i CPH Beach. Jeg har spillet volleyball siden jeg var 12 år og så var beachvolleyball jo bare en naturlig måde at bevare mine skills hen over sommeren, fortæller han.

Ayhan stiller op i den nye 50+ DM-kategori sammen med sin makker Michael Kristensen til turneringen i Vedbæk, som sammen med 40+ turneringerne afvikles lørdag. DM for 40+/50+ samler nogle af landets mest rutinerede spillere i sandet med stakkevis af DM-medaljer i trofæskabet. Mange af spillerne kan tilmed tænke tilbage på afgørende kampe, hvor det netop er Ayhan, som har styret slagets gang som fast dommer på den danske beachvolley tour igennem de sidste mange, mange år.

-Jeg glæder mig til at se alle de andre spillere, som jeg både har spillet med/mod og også har dømt kampe for. I 1994 dømte jeg min første beachvolleyballturnering, så mon ikke at jeg har dømt de fleste spillere igennem årene, afslutter Ayhan.

Det bliver spændende at se, om Ayhan har luret alle modstandernes tricks fra dommerstolen. Følg ham og resten af 40+/50+ DM lige her.

Den 01.-05. september bliver U18 EM i beachvolleyball afviklet i Ljubljana, Slovenien. Fire danske spillere er blevet udtaget til at forsvare de danske farver.

Hos drengene skal Christian Lundby Andersen og Marius Stenmann Hansen endnu engang i ilden for Danmark. Makkerparret var også med til U22 EM i Baden, hvor de trods den store aldersforskel formåede at spille sig videre fra puljespillet. Christian og Marius har også imponeret på den danske beachvolleyball tour, hvor de netop har kvalificeret sig til DM-finalestævnet i Nyhavn.

Hos pigerne får Caroline Stenholt Krogh og Frida Meincke Lyø debut som u-landshold i sandet, men begge spillere har en god stak ungdomslandsholdskampe fra indendørs volleyball på cv’et. De to spillere har også været med i toppen på den danske beachvolleyballscene, hvor Caroline Stenholt Krogh sammen med sin makker Freja Holme Barkler netop har kvalificeret sig til DM-finalestævnet i Nyhavn.

Alle fire spillere stiller også op til U-DM på Amager Strand i den kommende weekend.

Udtagelsen er foretaget på baggrund af træningsindsatsen på beachvolley banerne, det langsigtede potentiale, ambition, samt nuværende niveau. Det er landstrænergruppen (Elitechefen og de to ansvarlige landstrænere), der har udtaget spillerne.

Modstandere og kamptidspunkt er endnu ikke afgjort, men læs mere om turneringen her.

Husk at holde dig opdateret omkring al international turneringsaktivitet, landshold og talentudvikling på Facebooksiden: Beachvolleyball Danmark

Med en ny samarbejdsaftale med Middelfart Kommune kommer Lillebæltshallen i Middelfart fra 2022 til at danne endnu en base for de danske volleyball-landshold. Dermed vil de danske volleyballdamer og -herrers kampe fremover blive fordelt mellem to hjemmebaner i henholdsvis Øst og Vest.

Fra 2022 kan Lillebæltshallen i Middelfart slå dørene op til volleyball i højeste kvalitet, når de danske volleyball-landshold flytter ind på deres nye hjemmebane i Vestdanmark. Det bliver en realitet efter Volleyball Danmark, Middelfart Kommune og den lokale klub Middelfart VK i fællesskab har indgået et ambitiøst samarbejde om at skabe endnu en base for vores landshold i volleyball.

- Vi har i Volleyball Danmark et stort fokus på at skabe fantastiske volleyballoplevelser i hele Danmark. Derfor er vi utroligt stolte over dette nye samarbejde i Middelfart, der giver os muligheden for at sprede kendskabet til vores to landshold og international volleyball på Fyn og Jylland, udtaler Jesper Jørgensen, administrerende direktør i Volleyball Danmark.

- Samtidig er vi glade for at skulle samarbejde med to stærke partnere i Middelfart. Middelfart Kommune har allerede fra vores indledende snakke vist, at de er dedikerede og ambitiøse omkring vores samarbejde, og de arbejder inden for en række stærke værdier, som vi har let ved at identificere os med. Og som et stærkt anker i lokalmiljøet, har vi Middelfart VK, der igennem mange årtier har skabt en stor tradition for topvolleyball i byen, som vi nu glæder os til at bygge videre på. afslutter han.

- Vi er stolte over, at Volleyball Danmark har valgt Middelfart Kommune som vestlig hjemmebane for landsholdene. Vi har i forvejen en stærk tradition indenfor volleyball, og som hjemmebane for landsholdene får vi endnu en mulighed for at opleve sport på højt plan i Middelfart. Og netop et bredt udbud af sport og kultur er med til at gøre vores kommune attraktiv, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

- Som klub er vi ellevilde med at Middelfart bliver officiel hjemmebane. Landsholdskampe og muligheden for at tiltrække landsholdsspillere til lokale events kan styrke både vores bredde- og elitearbejde. Denne aftale giver virkelig potentiale for at udbrede Volley endnu mere lokalt og regionalt - vi står klar til at smashe til muligheden, siger formand for Middelfart VK, Mikkel Dragmose-Hansen.

Et partnerskab med mange muligheder
Offentliggørelsen af den nye landsholdshjemmebane kommer ovenpå en sommer, hvor Pepsi MAX Beachvolley Tour for første gang lagde et stop forbi Middelfart. Også her har der været et tæt samarbejde mellem Volleyball Danmark, Middelfart Kommune og Middelfart VK. Derudover blev ligaherrerne fra Middelfart VK i den forgangne sæson pokalmestre.

Parterne er desuden enige om, at de sammen vil forsøge at afvikle yderligere aktiviteter i hallen såvel som udendørs, gerne i samarbejde med andre lokale aktører og med fokus på miljø og klima, som er en af Middelfart Kommunes kerneområder.
Den nye samarbejdsaftale træder i kraft den 1. januar 2022 og er gældende til og med 2024. I denne periode vil der skiftevis blive afviklet landskampe i Øst og Vest.

Gennem de sidste to weekenders semifinalestævner i henholdsvis Hornbæk og Kerteminde er der blevet kæmpet i sandet om de eftertragtede pladser til årets DM-finaler ved ikoniske Nyhavn. Feltet er kogt ned til otte herrehold og otte damehold, som nu står med den gyldne adgangsbillet til den endelige DM-finaleturnering i weekenden den 13.-15. august.

Den lige vej til en plads i DM-feltet er en top3 placering ved semifinalestævnerne. Der har derfor været yderst hård konkurrence om podiepladserne i de sidste to weekender.

Ved Hornbæk semifinalestævne blev det hos herrerne Nicolai Houmann, som for weekenden teamede op med Peter Jensen, der løb med guldet. Sølvet tog Mads Møllgaard/Jacob Cordua Stormly mens de rutinerede spillere Lars Mayland/Christopher Secher nappede bronzen. Hos damerne tog de nykårede U20 EM-bronzevindere Clara Windeleff/Sofia Bisgaard sig af guldet, mens deres tidligere respektive makkere Line Trans Hansen/Cecilie Køllner Olsen fik sølv. Frederikke Schade Jensen/Maria Boelt Tyndeskov indkasserede stævnets sidste sikre DM-billet med en 3.plads.

I Kerteminde var det igen Nicolai Houmann der løb med guldet – denne gang med sin faste makker Kristoffer Abell. Endnu engang gik sølvet til Mads/Møllgaard/Jacob Cordua Stormly, mens det fynske makkerpar Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen fik bronze. Hos damerne fandt Asta Kjærgaard og Simone Okholm Hansen frem til toppen af podiet, Aarhusholdet Cecilie Steffens/Tenna Skyum Donslund fik sølv og Anneka Hastings/Signe Zibrandtsen Haaning fik bronze.

Og så skulle der tælles op for at finde de sidste DM-kandidater. Hos herrerne var fire hold kvalificeret direkte fra podieplaceringer. Herefter blev det Anders Hartmann/Martin Olesen, Sebastian Venndt Kaszas/Nikolaj Hjorth, Sebastian Andsager Højlung/Daniel Marsi og Marius Stenmann Hansen/Christian Lundby Andersen som kvalificerede sig på deres samlede resultater fra de to semifinalestævner.

Hos damerne var der kun to pladser tilbage i DM-feltet, da det var seks forskellige hold, som tog podieplaceringerne til semifinalestævnerne. Disse to pladser gik til Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck samt Freja Holme Barkler/Caroline Stenholt Krogh, der tog fjerdepladsen i henholdsvis Hornbæk og Kerteminde.

DM-finalerne spilles den 13.-15. august med et stort anlagt setup midt i Nyhavn. Følg med her.  

DM-finalister Herrer: 

Nicolai Houmann/Kristoffer Abell
Mads Møllgaard/Jacob Cordua Stormly
Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen
Lars Mayland/Christopher Secher
Anders Hartmann/Martin Olesen
Sebastian Venndt Kaszas/Nikolaj Hjorth
Sebastian Andsager Højlung/Daniel Marsi
Marius Stenmann Hansen/Christian Lundby Andersen

DM-finalister Damer: 

Clara Windeleff/Sofia Bisgaard
Line Trans Hansen/Cecilie Køllner Olsen
Frederikke Schade Jensen/Maria Boelt Tyndeskov
Asta Kjærgaard/Simone Okholm Hansen
Cecilie Steffens/Tenna Skyum Donslund
Anneka Hastings/Signe Zibrandtsen Haaning
Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck
Freja Holme Barkler/Caroline Stenholt Krogh

Side 3 ud af 36
Pepsi Max
Fisherman's Friend
Hello
Mikasa
Volleyball Danmark

Kontakt

Volleyball Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
 
Peter Morsing
Tlf: 2877 2988
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Følg os på