Tirsdag, 03 august 2021 06:44

Her er de 16 hold, der skal spille om DM-medaljerne

Written by
Gennem de sidste to weekenders semifinalestævner i henholdsvis Hornbæk og Kerteminde er der blevet kæmpet i sandet om de eftertragtede pladser til årets DM-finaler ved ikoniske Nyhavn. Feltet er kogt ned til otte herrehold og otte damehold, som nu står med den gyldne adgangsbillet til den endelige DM-finaleturnering i weekenden den 13.-15. august.

Den lige vej til en plads i DM-feltet er en top3 placering ved semifinalestævnerne. Der har derfor været yderst hård konkurrence om podiepladserne i de sidste to weekender.

Ved Hornbæk semifinalestævne blev det hos herrerne Nicolai Houmann, som for weekenden teamede op med Peter Jensen, der løb med guldet. Sølvet tog Mads Møllgaard/Jacob Cordua Stormly mens de rutinerede spillere Lars Mayland/Christopher Secher nappede bronzen. Hos damerne tog de nykårede U20 EM-bronzevindere Clara Windeleff/Sofia Bisgaard sig af guldet, mens deres tidligere respektive makkere Line Trans Hansen/Cecilie Køllner Olsen fik sølv. Frederikke Schade Jensen/Maria Boelt Tyndeskov indkasserede stævnets sidste sikre DM-billet med en 3.plads.

I Kerteminde var det igen Nicolai Houmann der løb med guldet – denne gang med sin faste makker Kristoffer Abell. Endnu engang gik sølvet til Mads/Møllgaard/Jacob Cordua Stormly, mens det fynske makkerpar Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen fik bronze. Hos damerne fandt Asta Kjærgaard og Simone Okholm Hansen frem til toppen af podiet, Aarhusholdet Cecilie Steffens/Tenna Skyum Donslund fik sølv og Anneka Hastings/Signe Zibrandtsen Haaning fik bronze.

Og så skulle der tælles op for at finde de sidste DM-kandidater. Hos herrerne var fire hold kvalificeret direkte fra podieplaceringer. Herefter blev det Anders Hartmann/Martin Olesen, Sebastian Venndt Kaszas/Nikolaj Hjorth, Sebastian Andsager Højlung/Daniel Marsi og Marius Stenmann Hansen/Christian Lundby Andersen som kvalificerede sig på deres samlede resultater fra de to semifinalestævner.

Hos damerne var der kun to pladser tilbage i DM-feltet, da det var seks forskellige hold, som tog podieplaceringerne til semifinalestævnerne. Disse to pladser gik til Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck samt Freja Holme Barkler/Caroline Stenholt Krogh, der tog fjerdepladsen i henholdsvis Hornbæk og Kerteminde.

DM-finalerne spilles den 13.-15. august med et stort anlagt setup midt i Nyhavn. Følg med her.  

DM-finalister Herrer: 

Nicolai Houmann/Kristoffer Abell
Mads Møllgaard/Jacob Cordua Stormly
Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen
Lars Mayland/Christopher Secher
Anders Hartmann/Martin Olesen
Sebastian Venndt Kaszas/Nikolaj Hjorth
Sebastian Andsager Højlung/Daniel Marsi
Marius Stenmann Hansen/Christian Lundby Andersen

DM-finalister Damer: 

Clara Windeleff/Sofia Bisgaard
Line Trans Hansen/Cecilie Køllner Olsen
Frederikke Schade Jensen/Maria Boelt Tyndeskov
Asta Kjærgaard/Simone Okholm Hansen
Cecilie Steffens/Tenna Skyum Donslund
Anneka Hastings/Signe Zibrandtsen Haaning
Astrid Mellmølle/Kathrine Stein Brinck
Freja Holme Barkler/Caroline Stenholt Krogh

Read 695 times
Pepsi Max
Fisherman's Friend
Hello
Mikasa
Volleyball Danmark

Kontakt

Volleyball Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
 
Peter Morsing
Tlf: 2877 2988
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Følg os på