Hjemmesidebanner

Hjemmesidebanner

I form med Børme

også for børn og motionister

Mister jeg alle mine gains når jeg holder træningspause?

Dette er nok er nok en relativt typisk bekymring for de fleste fitness-interesserede, som af den ene eller den anden grund er tvunget væk fra træningscenteret i en længere periode. Hvad end det så skyldes sygdom, ferie eller endnu et Corona-lockdown, som det er tilfældet pt., så er det noget der kan fylde rigtigt meget i hovedet. Især for ambitiøse trænings entusiaster, f.eks. en volleyballspiller der er vant til at knokle i styrketræningslokalet for at blive bedre på banen, kan det være utroligt frustrerende at få taget muligheden for at træne ”tungt” væk fra sig, uden rigtig at kunne gøre andet, end at vente på at Mette-mor åbner op for ”Fitten” igen. Til de ikke indviede bør jeg måske lige kort forklare, hvad gains egentlig betyder. Kort fortalt refererer det til den fremgang, man har set i forbindelse med træning. Altså eksempelvis en fremgang i ens styrke eller muskelvækst. Med andre ord de resultater man har opnået med sin træning.

Læs videre

Træning med Børme

Her får du 4 forskellige hjemmetræningsprogrammer, som kan hjælpe dig til at få gang i hjemmetræningen.

Alle 4 programmer er lavet, så de rammer størstedelen af de større muskelgrupper, således at du får gang i hele kroppen. I hvert Excel-ark får du:

1) En programoversigt med links til øvelsesvideoer

2) Nogle af mine personlige tips og tricks

3) En træningsdagbog som du kan udfylde når du har trænet og på den måde følge med i din egen fremgang.

 

Niveau 1 – til begynderne

Det her er det letteste af de 4 hjemmetræningsprogrammer og er til dig som ikke har den store træningserfaring, har været ude med en skade eller af andre årsager har været fysisk inaktiv i en længere periode. Tag ikke fejl, det kan sagtens være hårdt alligevel.

Niveau 1

 

Niveau 2 – til de letøvede

Dette er det næst letteste af de 4 programmer, og er til dig som enten allerede har lavet begynderprogrammet, eller dig som har holdt dig lidt i gang med hjemmetræning her i Corona-pausen. Programmet er lidt sværere end begynderprogrammet og laver en naturlig overgang til det næste niveau.

Niveau 2

 

Niveau 3 – til de øvede

Her er øvelsesvalgene skruet en gang mere op ift. de to foregående niveauer og især jumpsquats kan virkelig smadre stængerne og samtidig sætte iltoptagelsen på overarbejde. Dette er programmet til de øvede, som er i god form og vant til at motionere regelmæssigt under lockdown.

Niveau 3

Niveau 4 – til de hardcore

Det her program er til de mere hardcore fitnesstyper, som har en god styrkebase og er vant til at træne tungt. Her er der fokus på generelt færre repetitioner og højere belastning ift. de andre 3 niveauer. Hvis du kan gennemføre alle sæt og repetitioner i dette program er du rigtig godt kørende!

Niveau 4

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fortæl os, hvad der interesserer dig - så holder vi dig opdateret.

b

Interesser