Fredag, 15 april 2022 18:17

ASV Elite vinder herrernes DM-bronze

Written by
ASV Elite vinder herrernes DM-bronze Foto: Henrik Petersen

ASV Elite sikrede sig Langfredag DM-bronze efter et neglebidende tæt bronzeopgør mod Marienlyst-Fortuna i Klostermarkshallen.

Med en sejr på hjemmebane i første bronzeopgør, var ASV Elite kun en sejr fra DM-bronze, da de fredag eftermiddag gæstede Klostermarkshallen. Marienlyst-Fortuna stod dog klar i egen hule for at kæmpe for medaljerne og gav Aarhusmandskabet kamp til stregen til allersidste bold var i gulvet.

I sidste ende var det dog ASV-Elite, som havde de altafgørende marginaler med sig, og trods et beundringsværdigt come-back fra 9-14 til 13-14 i femte sæt, måtte fynboerne se sig slået i kampens sidste sekund.

Med bronzemedaljerne tangerer ASV Elite klubbens bedste resultat på herresiden, som sidst vandt bronze i 2020 (der var i en corona-forkortet sæson).

Bronze-kamp, herrer: 
13.04: ASV Elite – Marienlyst-Fortuna: 3-1 (28-30, 25-18, 25-16, 25-16)
15.04: Marienlyst-Fortuna – ASV Elite: 2-3 (25-20, 22-25, 25-20, 24-26, 13-15)

VDlogo.png

Volleyball Danmark

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på