Fredag, 26 november 2021 10:36

Gentofte Volley forventer hård kamp om medaljerne

Written by

Gentofte Volleys ligaherrer har i de seneste år siddet solidt på den danske volleyballtrone, og er ved indgangen til denne sæson hele 4x forsvarende Danmarksmestre. Holdet har hele 22 DM-medaljer på cv’et, hvoraf 9 af dem er af guld. Dermed kan Gentofte Volley nappe deres 10. guldmedalje i denne sæson, hvis det lykkes dem at forsvare titlen endnu engang.

Selvom truppen stadigvæk huser mange af Gentoftes erfarne spillere, er holdkortet i denne sæson blevet suppleret med nye kræfter ’udefra’ samt unge talenter fra klubbens egne rækker. På trænerbænken er den erfarne libero, Ibrahim Alievski, der sidste år var på Gentoftes holdkort, trukket i cheftrænertrøjen, og styrer nu slagets gang fra sidelinjen.

Cheftræner, Ibrahim Alievski: “Vi har som altid høje ambitioner for holdet og på resultatniveau forventer vi at kæmpe om medaljer i den hjemlige liga og pokalturnering. Når det er sagt, så er vi meget bevidste omkring vores konkurrenter og det er tydeligt, at flere af holdene er blevet styrket siden sidste sæson. Jeg forventer derfor at ligaen bliver endnu mere kompetitiv end vi har set i de forhenværende sæsoner.”

Dem skal du holde øje med:

Benjamin Niels Christensen er kommet tilbage til klubben efter at have været på efterskoleophold i Ikast, hvor han har spillet 1. division. Vi kunne tydeligt se Benjamins store potentiale og det er grunden til, at vi valgte at hive ham op på ligaholdet med det samme. Benjamin bevæger sig allerede som en erfaren libero og er heller ikke bange for at kommunikere og tage ansvar på banen, selv overfor de mere erfarne medspillere.

Kristoffer Bisgaard har altid været i klubben, men har til daglig været hæver og er ligeledes hæver på ungdomslandsholdet. På vores hold bruger vi ham som diagonal og vi har været meget imponeret af, at han i så ung en alder og på en helt ny position, har været med til at løfte træningsniveauet og presse hans noget mere erfarne holdkammerater.

Truppen:

* tilgange i sæson 21/22

Hæver
#2 Bertram Rygaard-Rasmussen
#11 Sebastian Mikelsons

Kant
#7 Anders Lammert Hartmann
#8 Mads Møllgaard
#10 Ludwig Lønstrup-Kliim
#12 Stig Döös Traagstad*

Diagonal
#4 Steen Lyngø Sørensen*
#5 Kristoffer Nørager Bisgaard*

Center
#1 Frederik Bo Dahl
#6 Rasmus Mikelsons
#13 Nikolas Sebastian Dybkilde Bach

Libero
#14 Kasper Rode Nielsen
#17 Benjamin Niels Christensen*

Afgange fra forrige sæson:
Nicolai Houmann (Spiller Beach)
Tomas Goldsmith (Rejste hjem til USA)
Chandler North (Rejste hjem til USA)
Ibrahim Alievski (blev HC for holdet)

Read 644 times
ANNONCE

VDlogo.png

Volleyball Danmark

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på