Onsdag, 25 september 2019 11:51

Optakt: Nu starter Volleyligaen

Written by
Efter fem måneders Volleyligatørke, tages der i aften endelig hul på Volleyligaen sæson 19/20. Få her overblikket over hvem, der skal i ilden i de allerførste kampe i denne sæson.

Otte damehold og otte herrehold skal i løbet af denne uge i aktion i deres første kampe i Volleyligaen 19/20. Det bliver dog de to ASV Elite hold, der får æren af at lægge hus til sæsonpræmieren i de to spændende opgør mod henholdsvis Fortuna Odense Volley og BK Marienlyst i aften, onsdag den 25. september, som også bliver vist på Volley TV.

”Jeg har glædet mig som et lille barn til juleaften! Det er altid noget helt specielt, når Volleyligaen serves i gang. Der er så mange ubekendte i både herrernes og damernes Liga, og det gør sig i høj grad også gældende for de to kampe i Aarhus i aften. Det bliver spændende at se, hvordan holdene har fået sammenspillet sig i deres nye konstellationer i pausen. Jeg er mere end klar til at guide seerne igennem kampene på hele Danmarks volley-kanal, Volley TV.” udtaler Casper Ahlehoff Hansen, mediekonsulent i Volleyball Danmark og fast kommentator på Volley TV.

Se mere info om kampprogrammet for uge 39 nedenfor.

Plads til volley-nørderi på ny Volleyligaside
Ud over de kampe der bliver vist på Volley TV, vil du i denne sæson nu også kunne følge bedre med i Volleyligaen via den nye Volleyligaside. Her vil der løbende blive tilføjet specifikke nyheder omkring Volleyligaen, optaktsartikler og kampreferater, bl.a. med bidrag fra Volleyball Danmarks nye Volleyliga-panel, som løbende vil blive introduceret på siden. På Volleyligasiden kan du også fortsat dykke ned i statistikerne omkring kampe og spillere. Der bliver med andre ord rigelig mulighed for at slippe din indre volley-nørd fri.

Se Volleyligasiden her eller gå direkte til Volleyligaen Damer eller Volleyligaen Herrer.

KAMPPROGRAM – Volleyliga Uge 39

Damer:
25.09.19 – 18:30: ASV Elite – Fortuna Odense Volley (Se på Volley TV her)
26.09.19 – 20:15: VK Vestsjælland – Brøndby VK
29.09.19 – 13:00: Holte IF – Team Køge Volley
29.09.19 – 17:00: Frederiksberg Volley – Gentofte Volley

Herrer:
25.09.19 – 20:30: ASV Elite – BK Marienlyst (Se på Volley TV her)
26.09.19 – 18:30: VK Vestsjælland – Hvidovre VK
29.09.19 – Amager VK – Gentofte Volley
29.09.19 – Nordenskov UIF – Aalborg Volleyball

Læs også: Transferoverblik: Se alle til- og afgange i Volleyligaen 19/20

Read 2063 times
ANNONCE

Kontakt

Volleyball Danmark

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på