Volleyball Danmark logo

Torsdag, 14 juli 2022 20:27

Tyrkiet bliver endestation for kvinderne i EM U21

Written by Volleyball Danmark

I en pulje med Tyrkiet, Polen og Israel spillede vores danske kvinder U21 EM i Italien, men efter nederlaget i aftes på 0-3 (12 - 25, 16 - 25, 22 - 25) til Tyrkiet er EM et overstået kapitel for de rød/hvide i denne omgang. 

Sportschef Sebastian Mikelsons fortæller om indsatsen: 

"Dansk Volleyball er i udvikling og vi bestræber os hele tiden på at blive matchet op mod nogle af de bedre nationer, og jeg er stolt af holdets indsats - for vi møder nogle virkelig stærke nationer. Det er et privilegie at arbejde med så dygtige talenter, og vi kan takke vores stærke foreningsliv og klubmiljø for at skabe de her dygtige unge mennesker, som viser mod, karakter og talent. Særligt 3-0 sejren over Israel er noget, som vi og hele holdet vil huske længe tilbage på som en yderst stærk international præstation. Men vi kan tage rigtig meget andet end resultaterne med fra den her læring, og vores U21 kvinder kan uden tvivl være stolte af præstationen." 

Sådan gik det i Pulje 2:

Polen - Danmark   | 3-0 (25-16, 25-21, 25-12)

Danmark - Israel    | 3-0 (25-23, 25-16, 25-21)

Danmark - Tyrkiet | 0-3 (12 - 25, 16 - 25, 22 - 25)