Hjemmesidebanner

Tirsdag, 30 november 2021 10:00

Optakt: Gentofte Volley er klar til dobbelt op på europæisk opgør i Kildeskovshallen

Written by
Optakt: Gentofte Volley er klar til dobbelt op på europæisk opgør i Kildeskovshallen Foto: Flemming Patulski Nielsen

Efter et sent modstanderskifte med dertilhørende logistisk puslespil er Gentofte Volley klar til at tage hul på deres deltagelse i CEV Challenge Cup. Modstanderen bliver estiske TalTech, som gæster Kildeskovshallen både tirsdag og onsdag aften.

Modstanderen i Gentofte Volleys første opgør i CEV Challenge Cup 1/16-finalen skulle have været det estiske hold Saarema VC, der dog blev trukket fra turneringen i 11. time. I stedet for har et andet estisk hold, nemlig TalTech Volleyball, taget pladsen og er sammen med Gentofte Volley blevet enige om at afvikle begge kampe i Kildeskovshallen grundet de sene justeringer.

TalTech Volleyball har base i Tallinn og holder pt. en andenplads i den baltiske liga, som er den bedste liga for hold fra Estland, Letland og Litauen. Der venter derfor gentoftemandskabet en stor opgave på hjemmebanen - men dog ikke en umulig opgave ifølge cheftræner, Ibrahim Alievski. 

"Vi har gennem årerne efterhånden spillet en del af disse kampe og qua vores erfaringer, har vi haft stor fokus på vores eget spil, og arbejdet hårdt på at optimere på bestemte aspekter af vores spil - navnlig organisering i blok/forsvar," fortæller han. 

"Hvad angår TalTech, så ved vi at de er et professionelt hold, der til dagligt både spiller i den estiske- samt baltiske liga, hvor de i øvrigt er et tophold. De er derfor vant til at spille på et højere niveau til daglig end vi er, og vi forventer derfor, at det bliver en hård kamp, hvor vi indtager rollen som underdogs. Når det er sagt, så har vi ligeledes en del rutine på holdet, og jeg forventer derfor nogle tætte opgør, hvis vi formår at eksekvere på vores game plan", afslutter cheftræneren. 

Tilskuerinformation om kampene kan findes på Gentofte Volleys to Facebookbegivenheder her og her.

Livescore fra kampene kan følges via CEVs hjemmeside. 

CEV Challenge Cup, 1/16-finale, 1. kamp:
TalTech Volleyball – Gentofte Volley
30.11.2021 – 19:00: Kildeskovshallen, Gentofte

CEV Challenge Cup, 1/16-finale, 2. kamp:
Gentofte Volley – TalTech Volleyball
01.12.2021 – 19:00: Kildeskovshallen, Gentofte

Read 397 times