Hjemmesidebanner

Torsdag, 10 juni 2021 10:00

Ny Tv-aftale med SPORT LIVE sender Volleyligaen ud til 250.000 husstande

Written by

Volleyball Danmark har indgået en ny Tv-aftale med sportskanalen SPORT LIVE, der kommer til at sende en række kampe fra Volleyligaen, når den atter serves i gang til efteråret.

Med den nye aftale kommer SPORT LIVE til at producere og sende direkte fra en række mandagskampe i hovedparten af Volleyligaens spillerunder med fokus på både herrer og damer. Dermed får 250.000 husstande muligheden for at se dansk topvolleyball i højeste kvalitet direkte i deres Tv.

”Vi er utroligt glade for samarbejdet med SPORT LIVE, som etablerer en bredere eksponering af Volleyligaen ud til den almene Tv-seer, der ikke nødvendigvis har set volleyball spillet på højt plan før. Med flere øjne på vores sport kan vi også øge kendskabet til volleyball generelt og være med til at skabe interesse for potentielle nye medlemmer i de lokale klubber.” udtaler Jesper Jørgensen, direktør i Volleyball Danmark.

SPORT LIVE er en sportskanal, som sender fra en lang række danske idræts idrætsbegivenheder, som normalt ikke bliver dækket på tv. Kanalen byder på bl.a. dansk tennis, bordtennis, floorball, kvindefodbold, cykling, basketball og nu også volleyball.

Aftalen med SPORT LIVE kommer få uger efter, at SPORT LIVE producerede og genudsendte tre danske landskampe fra European Silver League. Og nu kan seerne altså glæde sig til endnu mere topvolleyball, når Volleyligaen går i gang.

SPORT LIVE når ud til over 250.000 danske husstande og er tilgængelig hos YouSee, Allente, Stofa og Waoo. Derudover distribueres kanalen via en række af landets største antenneforeninger og som streamingkanal via YouTv.. Læs mere om SPORT LIVE på www.sport-live.dk.

Read 566 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.