Hjemmesidebanner

Torsdag, 27 maj 2021 08:31

Optakt: Herrelandsholdet er klar til slutspurten mod Final4 deltagelse i European Silver League

Written by

Herrelandsholdet spiller fra den 28.-30. maj deres sidste tre kampe i puljespillet til European Silver League på hjemmebanen i Spar Nord Arena Slagelse. Kampene er uden tilskuere, men vises alle LIVE på DRTV.

De danske volleyballherrer har skabt et godt fundament for videre avancement til Final 4 i European Silver League efter deres præstation sidste weekend i Nordmakedonien. For med førstepladsen i puljen før weekendens tre kampe, som tilmeld er på hjemmebanen i Slagelse, står de danske tropper yderst stærkt. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene ifølge landstræner Kristian Knudsen:

”Vi har leveret en god indsats i Nordmakedonien, men nu handler det om at gøre arbejdet færdigt. Vi skal som minimum vinde en kamp og måske to afhængigt af de andres indbyrdes kampe, for at komme videre til Final 4, så vi kan bestemt ikke slappe af,” forklarer han.

”Vi starter med at møde Nordmakedonien, så vi får behov for at ramme samme niveau, som vi sluttede på. Vi har fordelen ved at spille på en hjemmebane, hvor vi har haft flere træninger, samtidigt med, at vi ikke skal rejse dagen før en kamp. Det håber vi naturligvis kan give lidt.” afslutter han.

Følg kampene LIVE på DRTV
Weekendens kampe spilles uden tilskuere på lægterne, men DRTV sender alle Danmarks kampe LIVE via dette link (aktiveres først ved kampstart).

Danmarks kampprogram i weekenden:
28.05 – 19:00: Danmark – Nordmakedonien
29.05 – 19:00: Danmark – Cypern
30.05 – 19:00: Danmark – Israel

Ud over at kampene vises LIVE på DRTV kan du efterfølgende også se dem forskudt på SPORT LIVE. SPORT LIVE har i forvejen et tæt samarbejde med DR om produktion, og vil også være bag kameraerne når herrelandsholdet spiller i Slagelse.

Sendetider for kampene på SPORT LIVE offentliggøres på www.sport-live.dk.

Resultater: European Silver League, Pulje A
21.05: Danmark – Israel: 3-2 (21 - 25, 26 - 24, 17 - 25, 26 - 24, 15 - 12)
22.05: Danmark – Cypern: 3-0 (25 - 23, 25 - 22, 25 - 20)
23.05: Nordmakedonien – Danmark: 0-3 (21 - 25, 23 - 25, 24 - 26)

Danmark er i Pulje A, hvor Nordmakedonien, Israel og Cypern venter på den anden side af nettet. Der spilles puljespil over to weekender, den. 21.-23. maj i Nordmakedonien og den 28.-30. maj i Danmark. Herefter afvikles der en Final 4 turnering den 5.-6. juni i Nordmakedonien. I Pulje B mødes Østrig, Kroatien, Ungarn og Luxembourg. Turneringen kan følges her.

Truppen:

Hævere:
Axel Jacobsen (Panathinaikos, GRE)
Mikkel Hoff (BK Marienlyst)

Centerspillere:
Nikolas Sebastian Dybkilde Bach (Gentofte Volley)
Niels Heden Friis (ASV Elite)
Frederik Bo Dahl (Gentofte Volley)
Rasmus Mikelsons (Gentofte Volley)

Kantspillere:
Jan Eldahl Vinther Jørgensen (Aalborg Volley)
Kalle Kjerstein Madsen (VK Vestsjælland)
Tobias Hougs Kjær (Carruur VolleyGent, BEL)
Oskar Kjerstein Madsen (Spacer Tolouse, FRA)

Diagonaler:
Rasmus Breuning Nielsen (Gamma Chimica Brugherio, ITA)
Ulrik Bo Dahl (Sistemia LCT Aci Castello, ITA)
Mads Kyed Jensen (NBV Verona, ITA)

Libero:
Nikolaj Hjorth (Middelfart VK)

sammen er vi stærkere

Read 1447 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.