Hjemmesidebanner

Onsdag, 19 maj 2021 08:27

Herrelandsholdets hjemmekampe i Slagelse vises LIVE på DRTV

Written by

Når de danske volleyballherrer den 28.-30. maj atter slår sig løs til European Silver League på hjemmebanen i Spar Nord Arena Slagelse, bliver volleyballfesten flyttet fra lægterne i hallen og hjem i stuerne i samarbejde med DRTV.

Selvom vi havde glædet os til endnu engang at skabe en fantastisk hjemmebanestemning omkring vores herrelandshold i Slagelse, bliver European Silver League turneringen afviklet uden tilskuere på dansk jord. Heldigvis har Volleyball Danmark endnu engang indgået et samarbejde med DRTV, som sender kampene LIVE, så vi kan få skabt en volleyballfest hjemme i stuerne i stedet for.

”Vi er glade for endnu engang at have DRTV med på sidelinjen, når vores landshold spiller i Slagelse. På DRTV får vi en bred eksponering af vores sport, samtidig med at produktionen er i sikre hænder og kvaliteten i top. Det er alt sammen med til at få disse kampe og volleyball ud til så mange som muligt og styrke fællesskabet i volleyball, hvilket især er vigtigt set i lyset af, at vi desværre ikke kan invitere tilskuere ind i hallen denne gang,” forklarer Jesper Jørgensen, direktør i Volleyball Danmark.

”Vi ville naturligvis ønske, at vi igen kunne samle en masse tilskuere i Spar Nord Arena i Slagelse for at støtte op om vores herrelandshold. Men selvom det på papiret er tilladt med tilskuere til indendørs idræt fra den 21. maj, er der stadig mange retningslinjer og konkrete rammer, der er uafklaret, og med så kort varsel, kan vi ikke nå at komme i mål med dette på en forsvarlig måde allerede til den 28. maj.” afslutter han.

DRTV sender direkte fra alle herrelandsholdets tre kampe:

Fredag den 28. maj kl. 19.00: Danmark - Nordmakedonien
Lørdag den 29. maj kl. 19.00: Danmark - Cypern
Søndag den 30. maj kl. 19.00: Danmark - Israel

Ud over at kampene vises LIVE på DRTV kan du efterfølgende også se dem forskudt på SPORT LIVE. SPORT LIVE har i forvejen et tæt samarbejde med DR om produktion, og vil også være bag kameraerne når herrelandsholdet spiller i Slagelse.

SPORT LIVE er tilgængelig hos YouSee, Allente, Stofa og Waoo. Derudover distribueres kanalen via en række af landets største antenneforeninger og som streamingkanal via YouTv. Kanalen når pt. ud til over 250.000 husstande.

Sendetider for kampene på SPORT LIVE offentliggøres på www.sport-live.dk.

sammen er vi stærkere

Read 1497 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.